United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og allerede ved fjerde Møde kunde Sejren anses for givet.... Hvad der ogsaa meget bidrog til at forhøje Stemningen blandt Bønderne var, at Madam Henriksen som oftest indfandt sig ved Møderne. Det var Sognefogden, der havde Æren af at have hittet paa dette virksomme Trick. Han anbragte Pompadour paa en iøjnefaldende Plads oppe i Nærheden af Talerstolen.

Onkel Joachim havde ikke alene giftet sig med Pompadour, men han havde ogsaa, for til Gavns at ærgre sin Familie, ved Testamente indsat hende til sin Universalarving, med Undtagelse af nogle Smaalegater og de Hundrede og tyve Tusinde Kroner, han havde bestemt for Pigebørnene paa Havslunde.

Saa gik Frantz stille hen til Konen og spurgte næsten venligt: Naa, hvad er det saa, De har at sige os, lille Madam Henriksen, at vi kan faa Ende paa det? Pompadour vendte sig tøvende og raadvild om mod Sønnerne: Nu, det skulde frem, var det alligevel ikke saa nemt ... Men Sønnerne nikkede alle tre kort og bestemt; og Hans, den ældste, gentog: Ja, sig det kun, Mor; de skal jo ha' det at vide ...

Ja, det har da nok jeg og Anders besørget for et Par Timer siden, smilede Pompadour ondt Ingen vidste jo, naar det passede Dig at komme tilbage. Hans slog en Næve i Bordet. Nu var de endelig, hvor de skulde: Minka er min Kone ! sagde han Og naar Du jager hende af Gaarde, saa maa jeg vel ...

Pompadour! Og hvad siger din Mand? Han er en Nathue ... Jamen Du elsker ham jo, Tøs! Jeg elsker ham, ja ... Og jeg kan slet ikke leve uden ham ... Og derfor maa Du lade ham flytte her over og faa Mosegaarden i Forpagtning ...!

Frantz og Palle mente det samme: Hvad skulde de blive her længere for; der var jo intet at gøre. Men nu kom Husmoderen op i Pompadour: Vil I ikke ha' en Bid Brød og en Dram, forinden I rejser? spurgte hun Det er dog en lang Vej ... Og Hestene har da ogsaa godt af at puste lidt. Nils svarede ikke. Hans Øjne var begyndt at løbe ransagende rundt i Kontorets Kroge.

Ja, vi kunde jo aldrig vide, naar I andre gør det! ... Men det ender skidt med den Rygen, tilføjede hun Tobak er for Mandfolk ! Fars Søstre røg jo ogsaa ... mente Frederikke. Jamen, hvor røg de ikke ogsaa hen ! sagde Pompadour Men nu gaar jeg ud efter Kaffen.

Begge havde de ved første Øjekast indset, at de aldrig vilde komme til at stemme sammen. Pompadour fandt »Tøsen« for »fin«; og »Tøsen« fandt Pompadour for grov. Det maatte ende med Kamp. Men begge slog sig foreløbig til Taals med, at de jo havde Hans paa deres Side ...

Han slængte ligesom i Vrede hendes Haand fra sig ... I det samme gav et Telefonapparat, der stod paa Bordet ved Siden af Sengen, sig til at ringe. Henriksen! sagde han buldrende spørg, hvad det er! Pompadour, der havde puslet lydløst om i Værelset, satte Tragten for Øret: Jovel, ja ... jo ... Nu skal jeg spørge Godsejeren!

Naa, ikke ... Jo, jeg tænkte saamænd ogsaa saa smaat paa at tage derover; det er jo Frantzes kødelige Onkel ... men man trænger sig jo nødig paa; det kunde saa let misforstaas. Mon ...? Ja e, det kunde ... Og sæt, man ikke slap ind! De fra Hvidgaard galoperede derover en Dag; men hun, Pompadour , som Palle kalder hende, viste dem af. Saa e ... Men jeg under dem det! Ja, det gør Tante vel ...