United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ambrosius . Det er for seent, thi jeg har alt forkastet det Tilbud, og det gjøres mig ikke længer. Og det er for silde, for ... Abigael . Nu? Ambrosius . For om jeg saa reiste tusinde Mile herfra, saa kunde jeg dog ikke glemme Jer mere. Ambrosius . Hvorfor vil I da have, jeg skal reise? Abigael . Fordi jeg vil Eder vel. Ambrosius . Vil I mig vel, saa lad mig blive, hvor I er.
Det bliver paa denne Maade Hundredetusinder, der vil med til Grévys Bal; en halv Snes Tusinde af dem i det Allermindste kan man paa ingensomhelst Maade undgaa at tage med.
Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden. Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det går.
Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene. Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd. Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort. Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
Det hev kun sagte i hende der, hvor en Gang hendes Bryst havde siddet, og hun begyndte at fortælle for hundrede Gang, tusinde Gang, hvordan det var kommet for denne Søn ligesom for hans to ældre Brødre: -Han var jo paa et Kontor, han, ligesom hans Brødre. Hun kunde ikke græde, men det lød, som hun græd: -Ligesom for hans Brødre. -Men det bliver nok bedre derude, sagde Ida igen.
Herluf havde dækket Øjnene med sin Haand. Det var ham i disse Øjeblikke, der samlede de tusinde Erindringer, som sad han ved Dødslejet af deres hele Ungdom deres afmægtige, resultatløse Ungdom.... -Nej, sagde Erhard, vi voxer ikke ud til at blive Fædre, du.
Han havde skrevet Baronens Navn efter Det havde været en blot Formalitet ... Hr. Olsen vidste godt, hvordan det hang sammen ... Men nu ... nu ... Nej, det kunde ikke ske! Og som forvildede Mennesker under en Ildebrand, naar Taget falder, fløj hans Tanker forvirret og raadløst til tusinde Sider for at søge en indbildt Hjælp. Han gik Gade op og Gade ned, frem og tilbage med bøjet Hoved.
Henrik Scharling. Til mine Kjære i Hjemmet! Ombord paa Nilfloden, i Februar 1861. Dagen nu svinder, og Solen nedglider Hisset bag Palmernes skyggende Hang, Nilfloden vugger mod Baadens Sider, Mumler saa tyst en underlig Sang. Snart paa Ægyptens Nathimmel funkle Tusinde Stjerner i underfuld Pragt, Aftenens Skygger, de tause og dunkle, Over den speilklare Flod har sig lagt.
Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg."
Mens han stjaalent betragtede hende, mens han uafbrudt kredsede om hende under tusinde Paaskud; mens han lurede paa et Blik, et Smil bag Viften, et eneste af disse smaa Tegn, som er Elskendes Budbringere, mødte ham bestandig den samme uforstyrrelige Juno, som ligelig uddelte sine Smil kolde og forbindtlige Smil ...
Dagens Ord