United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru de las Foresas gik ud og satte sig paa en Bænk ved Vejen og saa paa Charlot, naar han kørte forbi i det lange Vogntog. Saa efter fire Ugers Forløb rejste de og "gjorde" Amerika. Egentlig satte Hr. Theodor Franz ikke Pris paa Amerika. Amerika stødte hans kunstneriske Følelse. Han sagde, han var ikke Trommeslager. Han tjente en Formue. Charlot gjorde alt, hvad de sagde til ham.
For Franz var skudt op og var paa Veje til at blive en smuk Knægt. Blaa Øjne, man vidste ikke ret, om de var tungsindige eller sløve, en lille Mund for lille egentlig for en Mand med røde Læber og denne fornemme Næse, lige, med sine Næsebor, der saa let kom til at sitre. Slank og smidig Krop. Saadan saá han ud. Derfor vilde Moderen ogsaa have ham til Manufakturen. Hr.
De andre fulgte efter gennem Salen som forblæste Høns. -Hva', hva'? Hr. Atterbom blev ved: er 'et Mandfolk hva' si'er jeg, er' et ikke Kællinger hva', hva'? de springer som lamme Lopper.... Latinerne faldt baade paa to og paa fire: Dyrplageri, vrissede Duksen og børstede sine Knæ; han havde Ansigts Skt.-Veitsdans af rødhaaret Arrigskab og Forlæsthed. -Nej, sagde Hr.
Se, nu har vi dog tilbragt en Aften ret venskabelig sammen. Vi kan i Virkeligheden ikke hade hinanden; for hvem af os, der end bliver den Begunstigede, saa vil den Anden være det Menneske, der mest af Alle ønsker ham Lykke for hendes Skyld. De har Ret, Hr. Stephensen. Men vore Veie er skilte. Farvel! Vi gik hver til sit. Det var hørt op med at regne.
Christopher! o hvilken liflig Klang laa der ikke i dette Ord! Efternavnet og det formelle Hr. var kastet bort saaledes maa det jo ogsaa være mellem vordende Svoger og Svigerinde endnu sagde de »De« til hinanden, men det skulde jeg snart forandre.
Det begyndte at regne. Regnen strømmede ned og slog imod Vinduesruderne med pludselige, vrede Slag. Der var ingen Udsigt til flere Spadsereture. Jeg gik ovenpaa, medens Hushovmesteren talte med Hr. Carruthers, og begyndte at hjælpe Véronique med at pakke ind. Mine hyggelige Værelser var lutter Kaos og Forladthed.
Flyge," sagde han, "det er en Sag af nogen Vigtighed, jeg vilde tale med Dem om. Det er en ung Videnskabsmand, Hr. Bøg Viggo Bøg jeg saa Dem sammen med ham for nogen Tid siden ved en Brydekamp ..." "Ja, jeg kender ham kun meget lidt." "Det gør heller ikke noget vi vilde gerne have saa upartiske Oplysninger om ham som muligt ... De ved maaske, han har gjort en Opfindelse?" "Nej.
At aabne Høiskolen til den fastsatte 1 Novbr, derpaa var ikke at tænke; men han gjorde hvad han formaaede, for at dette dog kunde skee snarest muligt. Imidlertid ankom til hans store Trøst ogsaa Hr. Müller, i hvem han fandt en kjærlig og redelig Ven og en trofast og samvittighedsfuld Medarbeider, hvad han bestandig er vedbleven at være.
Festen tog det ved vort Hof sædvanlige pragtfulde Forløb, skrev "Dagbladet". Et lille Uheld omtalte Bladet dog ikke. Ud paa Aftenen beviste Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina Hr. Hofskuespiller Pöllnitz den Ære at byde ham op til en Vals. Hr. von Pöllnitz satte Pladen skævt af lutter Bevægelse. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var meget naadig mod Hr. von Pöllnitz.
-Jo Tyve og Røvere, sagde Berg og lo. Hr. Spenner pakkede sine Sager sammen og sagde: Ja saa ser jeg vel at komme hjemad, og de to andre blev ene, siddende ligeoverfor hinanden ved Pulten; Berg lod Benene dingle ned fra Kontorstolen: -Naa hvad sagde de saa om os derude? sagde Adolf. -Lykønskede os til vort fulde Hus, svarede Berg. -Hm, smilte Adolf og slog Slanger med Pennen hen over Klatpapiret.
Dagens Ord