United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Ja naar den gaaer over Deres Forstand, saa er det intet Under, at den gaaer langt over min: nei saa foretrækker jeg Zwibelløg; det er da Noget, som jeg kan forstaae. Nei men Mo'er, Du skulde blot høre, Nicolai er af samme Mening som jeg, at der nødvendigvis maa skee Forandringer i Haven.« »Kan De nu heller ikke lade min stakkels Have være i Fredspurgte Præstekonen med et venligt Smil.

Geheimeraadinden . For at du skal regne ham det til Onde og skyde Jaordet ud. Abigael . Hm, skal det være, kan det jo skee lige saa godt nu som siden. Geheimeraadinden . Altsaa samtykker du? Abigael . Vi kan jo tales ved derom. Jeg beder Eders Naade undskylde mig, men det er nu min Syngetid, og jeg venter Monsieur Ambrosius hvert Øieblik.

Men han har maget det saa, at vi ikke behøver at vente paa hans Død for at komme sammen. Saa længe han lever, deler han Bolig og Indkomster med mig, og hvad der siden skal skee, det raader Vorherre for. Bodil . Nei, for den Glæde, det skal være at boe under Tag med Jer, min kjæreste Ven!

»Forandre Meningudbrød Andrea Margrethe, »jo De er en trofast Hjælper udenfor er De af samme Mening som jeg, og her, hvor De skulde hjælpe mig mod Mo'er og Emmy, gaar De over paa Fjendens Parti. Naar Mo'er og Emmy faaer Lov at raade, maa her ikke skee den allermindste Forandring; Alt skal blive staaende den ene Dag som den anden, indtil det tilsidst falder sammen af bare Kjedsommelighed

Nu derimod taug hun stille, det var da aabenbart, at saavel hun som Emmy havde tænkt over Sagen, og at de begge vare komne til samme Resultat som jeg: nu kan det ikke skee, men engang naar tre eller fire Aar ere gaaede, da kommer Tiden, da der skal tales aabenlyst uden Skrømt.

Bodil . Naa, Gud skee Tak! saa kan Alt jo blive godt endnu. Tys, der kommer han over Gaarden, jeg kan høre ham synge. Hans Lauritsen . Lad os saa være ene, Bodil! Gaa forud til Ladegaarden, jeg kommer strax efter. Der kan vi endnu tales ved en Stund, mens Vognen bliver forspændt, og saa tage Afsked med hinanden. Bodil . Ak, allerede! Hans Lauritsen . Jeg kommer snart igjen, kanskee om en Maaned.

Ambrosius synger med Børnene for det første; hvad der videre skal skee, vil jeg betænke mig paa. Gaa nu og hold sig en anden Gang min Befaling efterrettelig! Hvad havde han at skaffe her i Bibliotheket? Havde han kanskee paataget sig at være Degnens Fortaler? Jørgen . Bevares, naadige Herre! Jeg tyssede paa ham alt det, jeg kunde. Baronen . Naa hvad vilde han da?

Imorgen ved Dandsen marscherer vel sagtens hele Mandskabet op, og da kunde jeg mønstre dem og skulde snart finde ud, hvor Rivalerne var henne, men imorgen ved Dandsen hvad kunde der ikke skee imidlertid!

Kan man overhovedet bestemme nogen Alder for et Menneske, hvori han skal forlove sig? Fire eller fem Aar: det er en lang Tid hvem veed, hvad der kan skee imidlertid? Kunde ikke en Anden komme mig i Forkjøbet?

Om dette nu virkelig vil skee, ligesom og hvormange af de i sidste November ankomne Elever der ville blive her i Sommer, vide vi endnu ikke, da de sædvanlig først kunne faae sig bestemt i det sidste Øieblik. Hvorledes det iøvrigt i Fremtiden vil stille sig med denne ubestemte Skoletid, tør vi ikke forudsige.