United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baronen . Hvem understaaer sig at bruge slig Mund herinde? Har jeg ikke befalet ham at holde Folk fra Dørene, Ambrosius? Ambrosius . Jeg har ogsaa holdt mig Befalingen efterrettelig, men Degnen vilde ikke lade sig sige. Baronen . Hvad for Noget! Sætter han sig op imod sit Herskab, Peer Rasmussen? Peder . Nei jeg gjør ikke, naadige Herre!
Hans tykke Ansigt var gustenblegt, og hans Øjne var matte og udtryksløse som overtrukne med en Hinde. Han vilde tale, hans Mund bevægede sig; men der kom ikke en Lyd over hans Læber. Er Baronen syg? spurgte Forvalteren forskrækket og traadte nærmere. Helmuth stødte med en Kraftanstrengelse Stolen tilbage og rejste sig.
Og de sagde, at de havde hørt nogen skrige derinde og raabe om Hjælp. Men vi hørte da ingenting, medens vi var dernede. Men saa var der en, der fik fat med en Brandhage i et Lig, som rejste sig, men straks faldt om i Ilden igen. Det var forfærdeligt, jeg var lige ved at besvime. Men Karen vilde jo blive dernede og se. Men saa kom Baronen og sendte os op med Kammerjomfruen, og vi maatte gaa i Seng.
De dandsed ud, de dandsed ind Alt i den Elvefærd; Alt sad fauren Ungersvend Og støtted sig til sit Sværd. Og saa vilde de endda, at han skulde drikke ... var det ikke en skammelig Synd af dem? Baronen . Halløi! Nu bliver han mig lovlig lystig, Ambrosins! Det er nok det Retteste, han faaer sig en Mundfuld frisk Luft. Han kan gaae sig en Tour i Haven, saa kommer han vel til sig selv. Ambrosius.
Men nu fortæller Pigerne, at hun var her i Søndags, da vi var borte, og Baronen har været saa underlig siden. Jeg er ganske nervøs, naar vi skal op til Bordet, for han sidder og ser saa mørk ud og taler næsten ikke til sin Kone. Det er stygt af den gamle Baronesse at gaa og sætte ondt imellem dem!
Og Hendes Naade havde oven i Købet sagt, at alle skulde gøre Nar af hende, baade Baronen og Tjeneren og Pigerne; og til sidst gemte hun sig, den lille Stakkel, nede hos mig paa mit Værelse og sad og græd og var ganske rasende og vild somme Tider og sagde, at hun hadede sin Mama og vilde ønske, at Hejmdal engang vilde løbe løbsk med hende, saa at Vognen kunde vælte, og hun kunde slaa sig ihjel.
Baronen se, der er Forvalteren med Folkene! Det var Kusken, der tillod sig at tale med Pisken ved Hatteskyggen. Alleen gjorde en Svingning, og Vognen kørte nu frem mod den høje, hvælvede Indkørselsport, som gennem Ladebygningen førte ind til Avlsgaarden. Portbuen var smykket med Bøgeløv og Flag. Og paa begge Sider af den stod Gaardens Karle og Piger og Husmænd med deres Koner og Børn opstillet.
Hvornaar skal Reisen gaae for sig? Hans Lauritsen . Strax. Det unge Menneske er kommen i Følge med mig over Beltet og oppebier din Ankomst i Odense. Du maa flux begjære din Afsked hos Baronen og reise herfra i Morgen tidlig. Du kan leie Vogn lige til Odense, der faaer du Penge til de første Udgifter. Ambrosius . Jeg ... jeg kan ikke reise i Morgen.
Niels vendte sig for at løbe af Sted, da Nøglen i det samme blev drejet om. Døren gik op, og Baronen viste sig paa Tærskelen. Er det dig, Mo'r? Helmuth, min Dreng! udbrød Baronessen uvilkaarlig og greb Sønnens Haand Det er da godt, at du har været fornuftig! Baronen drog hende med sig ind i Kontoret; og Døren lukkedes atter.
Baronen slap Døren og kun Hans Excellence og Baronessen gik ind i Værelset, hvor Sygeplejersken rejste sig lydløst. Hans Excellence var stanset foran Fodenden af Emmelys Seng. I det matte Skær traadte Næsen frem over hendes indfaldne Kinder, mens man hørte den hivende Lyd fra hendes arbejdende Bryst. -Tag Skærmen af, sagde Hans Excellence.
Dagens Ord