Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Jeg tror ikke, hun er lykkelig; mon hun ikke gaar og tænker paa sin første Mand, han var nok saa smuk, saa smuk, og det er Baronen jo ikke, men jeg kan se paa hans Øjne, at han holder meget af hende. I Søndags var Baronessen, Karen og jeg ude i Byen og besøgte Borgmesteren. Det er rare Mennesker, og vi havde det yndigt. Du kan tænke Dig, vi fik Østers til Aften, var det ikke fint?
Mens jeg var i Stalden, var han der sprunget ud af Vinduet i Skriverstuen og havde løst Krabaten og hjulpet ham afsted? Hvad synes Naadigherren om det Vovestykke? Baronen . Jeg synes, han er en Ærtekjælling, Niels Bruus, at han ikke gav Skriveren et Livfuld Hug paa Stedet og lod ham sidde op i Steden for Brændetyven. Men seent er ikke forsilde!
Forvalteren var for længst gaaet ned paa sit Værelse i Mejeribygningen. Og Baronen og Baronessen sad nu ene tilbage i den store, halvmørke Dagligstue, der kun oplystes af en enkelt Lampe, hvis Skær dæmpedes af en mørkerød Silkeskærm. Helmuth ringede, og Niels kom ind og samlede Tetøjet paa en Bakke og gik igen.
Ja, saa er det jo godt! nikkede Karlen og listede af .... Han skulde være smidt paa Hovedet ned ad Trappen! mumlede Baronen, da han atter sad inde ved Bordet og lagde sidste Haand paa sine Boller. Jeg tror nu, du behandler den Slags Folk lidt forkert, Helmuth! Saa aa? Er de Mennesker som vi andre maaske? Nej; men netop derfor, min Ven!
Baronen . Naa, ud med Sproget! For Djævlen, kan hun lukke Munden op? Geheimeraadinden . Rolig, Hr. Baron! I forskrækker hende. Ikke sandt, Bodil? Baronen . Væddemaal! Hvad for et Væddemaal? Red for dig og det strax? Jeg la'er mig ikke sætte Blaar i Øinene.
Men Baronen blev ved, staaende op paa sin Stol, med sin Strom af Ord ud over de forvirrede Hoveder om Krigen og den danske Kvindes Jens, der vilde Afgorelsen ad den rette Vej; mens det tomme AErme, som Traekken tog, daskede svagt mod Hojaervaerdighedens Ansigt. Der blev et Spektakel ved Vinduet, og alle strommede sammen, saa Baronen holdt op.
Vilde smilede, og Greven lo pligtskyldigst og mente, at det vistnok vilde volde hans Kusines smukke Hænder en Del Bryderi. Ja, De kunde sgu heller ikke stille meget op med Deres Poter! sagde Baronen. Sikke no'et Dukketøj! henvendte han sig til sin Kone, idet han lagde sin ene store, rødbrune, behaarede Lab ved Siden af Scheeles smalle, soignerede Haand. Hva'? Det er jo ikke Hænder for et Mandfolk!
Der kommer jeg kjørende med Geheimeraadinden og hendes Søn op for Hovedtrappen, og saa er der ingen Andre tilstede end en Tjener og en Fadeburspige! Baron! Ulykken er vel ikke større, end at den kan rettes igjen med en Undskyldning. Jeg og Bodil var jo netop gaaet herned for at see ud efter Vognen. Baronen . Saa skulde I have holdt bedre Udkig.
De stod jo her næst ved Jer. Jeg er saa gal i Hovedet, at.... Det hørte jeg da, hun sagde, at Skriverdrengen maatte ikke drikke Meer ... Han har nok ogsaa faaet det, han kan nøies med idag. Baronen . Naa, Ambrosius, hvad bliver der saa af? Synger han eller synger han ikke? Nu maa han vel sagtens være oplagt? Ambrosius . Nu ... ja nu er jeg oplagt!
Baron, det har jeg, for han har gjort mig til Spot og Spee for hele Menigheden i Søndags, som var den femtende Søndag efter Trinitatis.... Peder . I min egen Sognekirke, hvor der var baade Høimesse og Altergang.... Baronen . Men i Pokkers Skind og Been, hvad har han da gjort? Peder . Han har taget Tonen fra mig, naadige Herre! Ambrosius . Ja det er let nok, thi hvor Intet er kan man Intet tage.
Dagens Ord
Andre Ser