Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Og Degnen havde vinket af et Par Mænd, at de skulde følge ham. Og nu stod Højvelbaarenheden deroppe ved Siden af Præsten. Og bag ham, paa det øverste Trappetrin, ventede to haandfaste Bønder for at komme ham til Hjælp, om det gjordes nødig. Rør ikke ved mig! Læg ikke Haand paa mig! gentog Mascani i Raseri og huggede ud efter Baronen med sin knyttede Højre.
Baronen Det skulde jeg mene; jeg er ogsaa en gammel Officeer, Hr. Captain! Geheimeraadinden . Det lakker ad Aften, Hr. Baron! Skulde vi ikke efter denne lille Distraction tænke paa at faae Ceremonien fra Haanden? Baronen . Jo vist, lad det nu faae en Ende! Ellers memorerer Magister Søren kanskee saa længe paa sin Tale, at han glemmer den. Ha, ha, ha! Kom Eders Naade, og lad os gaae i Spidsen.
Duroc nærmede sig i Stilhed og stod nu ved Siden af Skurken. "Jean Carabin!" sagde han. Baronen studsede, og Drukkenskabens Slør syntes at glide fra hans Øjne. "Jean Carabin!" gentog Duroc. Han sprang op og greb om Stolens Arm. "Hvad er Deres Hensigt med at gentage det Navn, min unge Mand?" spurgte han. "Jean Carabin, De er en Mand, som jeg længe har ønsket at møde!"
-Vi er to Millioner, Tante, sagde Baron Rosenkrands. -Af hva' for no'en, sagde Gehejmeraadinden, mens Baronen og Moderen begyndte at le og Marschalinden, hvis Wienerrobe Baronessen mønstrede, idet den gled over Gulvet, gik hen mod Professor Berger og vendte hans Ansigt mod en Armstage: -Hvordan er saa De kommen til at se ud, sagde hun.
Hva' Fanden, enten De er hjemme eller her, gror Kornet sgu lige godt, Scheele! sagde Helmuth, der var henrykt over at se og fornemme den udmærkede Forandring, der var foregaaet med Vildes Humør siden Fætterens Ankomst. Aa, ja, hva', Onkel Alex, bad Karen med straalende Øjne bliv bare i to Dage til? Jeg slutter mig ydmygt til Baby, smilede Hendes Naade. Nu De, lille Jansen! lo Baronen.
I det samme opstod der Uro og Røre ved Indgangen til Stien. Der er Baronen! Der er Baronen! lød det; og Folk veg til Side og gjorde Plads for Helmuth, som ilsomt banede sig Vej frem mod Brandstedet. Hans Ansigt var endnu paafaldende blegt, og hans Øjne flakkende og urolige. Men ellers var der intet usædvanligt hos ham at spore.
Nu kommer de op at slaas! sagde Karen og klappede forventningsfuld i Hænderne. Baronen gik tæt hen til Manden: Har jeg ikke forbudt jer at gaa op ad Taarntrappen? Jovel, Hr. Baron! sagde Jakob mindre kry. Saa gaa ned med dig!
I havde vel hver sin Køje i Nat, stakkels Børn? spurgte den gamle Frue pludselig. Baronen brast ud i en høj Latter. Ja Herregud! sagde den gamle stødt man kan vel tale! I er jo da konfirmerede begge to! Hun er frygtelig, Vilde! hva'? Den Tale er du nok ikke vant til i Salonerne ovre i København. Eller i Buda-Pest! indskød Enkebaronessen. Mor! sagde Sønnen haardt og slog Haanden i Bordet.
Hun blev staaende ganske maalløs, thi det var første Gang, at Baronen søgte hende op hernede. Og hun troede et Øjeblik, at han gik fejl, og at det var Tjeneren, han vilde tale med. Et Sekund stod de og stirrede paa hinanden uden at tale. Frøken, sagde han saa jeg maa .... Og han puffede hende næsten brutalt ind i Værelset, gik selv bag efter og trak Døren til.
Men for den slemme Syge, hvor er hun gaaet hen da? Bodil . Jeg tror, den naadige Frøken gik ned i Haven. Geheimeraadinden. Det er unægtelig en curieus Idee af den kjære Abigael at gaae herfra netop i dette Øieblik. Claus . Ja ikke sandt, meget curieus; for at spadsere alene i Haven. Kammerjunker. De Forrige. Baronen . Naa, der har vi Niels Bruus tilbage.
Dagens Ord
Andre Ser