United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baronessen rakte blidt smilende en advarende Pegefinger i Vejret. Saadant noget kan man til Nød tænke , Alex! sagde hun. Men Alex greb hendes Haand og kyssede den. Ses vi i Morgen? spurgte han. I Morgen, Barn? Du rejser jo hjem i Aften! Jamen du kunde ... Du kunde jo ride ned i Birkelunden i Morgen Eftermiddag. Saa maaske ... Hvilket? Saa maaske jeg ogsaa var der ... Et Stævnemøde? Ja!
Lille Baby maa ikke buldre saadan af Sted! Din Fader sover inde paa Kontoret, ved du! Aa, han vaagner saamænd ikke alligevel! ... Maa vi, Mama, hva'? Jamen Lektierne! Pyt med dem! Dem lærer vi i Morgen! Du kan jo spørge Onkel Alex. Maa vi, Onkel Alex? spurgte Karen og lagde kælent Hovedet paa Siden. Ja I maa, lille Ven! nikkede Greven smilende.
Scheeles Elskov brød frem, som Morgensolen bryder frem af en Nattedises fjælende Banker! Han sprang op fra Bænken, hvorpaa de sad, og med et stønnende Udbrud af Smerte og Jubel slyngede han sine Arme om Baronessen, krystede hende tæt i sin Favn og bedækkede hendes Øjne og Læber med hede, sitrende Kys. Alex, Alex! stammede hun og søgte at sno sig bort. Jeg vil ikke ... Du maa ikke ...
Men naar man ved sin Side har et Menneske, som man kan betro sig til og tale med om alt .... Ja, saa vilde det være lettere! afbrød Baronessen ham med et Suk. Men saa rakte hun pludselig ligesom undskyldende sin Haand ud mod ham og sagde Men du er dog virkelig ikke kommen til Næsset for at høre paa mine Jeremiader, kære Alex! Tilgiv!
Hva' Fanden, enten De er hjemme eller her, gror Kornet sgu lige godt, Scheele! sagde Helmuth, der var henrykt over at se og fornemme den udmærkede Forandring, der var foregaaet med Vildes Humør siden Fætterens Ankomst. Aa, ja, hva', Onkel Alex, bad Karen med straalende Øjne bliv bare i to Dage til? Jeg slutter mig ydmygt til Baby, smilede Hendes Naade. Nu De, lille Jansen! lo Baronen.
Fætter Alex havde netop endt en glødende Udmaling af, hvor skønt Livet vilde blive, naar hans Teorier i en ganske vist noget fjern Fremtid kom til at herske over Menneskene. Du forstaar mig, ikke sandt Alvilda? sagde han ivrig. Du indrømmer, at mit Syn paa Forholdet mellem Mand og Kvinde er langt ideellere, langt finere og mere kultiveret end ....
Kvinden er jo nu engang saa uendelig kærlig af Naturen! Da Fætter Alex om Aftenen var ene ovre paa Gæsteværelset hinsides Riddersalen, stillede han sig hen foran Spejlet, paa hvis Konsol Tjeneren havde anbragt tvende i Sølvstager brændende Vokslys. Der stod han en Stund og betragtede i dyb Opmærksomhed sit Ansigt.
Da Børnene hørte det, gav de sig begge til at brøle af fuld Hals, og Alex, Keruben paa halvfemte Aar, laa paa Gulvet og sparkede og skreg, til han var sort i Ansigtet. Hr. Mackintosh er for lille til at styre to, saa en af Tjenerne maatte hjælpe ham med at bære dem op i Barnekammeret! Uha! Jeg vilde ikke være i hans Sted for alt i Verden. Malcolm bliver saa komisk!
Indtil endelig Baronessen pludselig brød Isen ved at sige: Ak ja, Alex, der er sket mangt og meget, siden vi to sidst talte sammen! Ja, stakkels Kusine! sagde Greven, idet han blødt lagde sin Haand paa Baronessens Arm! Men det har gjort mig saa glad i Dag at finde dig i saa tryg og sikker en Havn! Din Mand er et prægtigt Menneske, ikke sandt? Et udmærket Menneske! nikkede Baronessen.
Saa kan han sgu ikke sige Nej! Kaninen rødmede og var ved at vride sig ned under Bordet. Grev Alex kom med et Par vage Udflugter; men lod sig dog til sidst overvinde og lovede at blive til Lørdag, da han saa absolut skulde hjem at betale Dagløn ..... Og han blev jo hellere end gerne, gjorde han!
Dagens Ord