United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han trallede, jublede og sang. Han talte ud i Stormen, som lod hans Raab fyge væk, han deklamerede og raabte. Hans Jubel trængte til Ord usammenhængende, stormende Ord, Raab, uartikulerede Lyde men raabe maatte han. Sejr Sejr han havde sejret. Alt, hvad han havde oplevet, stormede ind paa ham og raabte til ham, og alt syntes han, det maatte føre ham til dette Maal.
Længe klang det sagte Forspil, før hun sang: Lad de Døde hvile, lad de Døde hvile Minder, Minder, væk det ikke, lad mit døde Hjærte hvile. Kun i Døden er der Fred og Lise: lad det hvile, lad mit døde Hjærte hvile. Der var Foraarsmorg'ner, mens Syrener dufted' hvor, i Solen, du slog Døren op mod Dagen, mens, af Jubel straalende, du hvisked: "End en Dag endnu en Dag at leve".
Stemningen for Taler er stærk. »More rain!« som Værten udbringer, tømmes under dundrende Jubel, som beviser de gode Ønskers Oprigtighed, og saadan gaaer det efterhaanden med alle de udbragte Skaaler.
At hun havde bevaret sin Kjærlighed og sin Tillid til mig, følte jeg med en usvigelig Vished. Vilde #jeg#? ja! Jeg vil! jeg sagde det for første Gang i vort Forhold, sagde det med Jubel. Imorgen Aften kunde jeg være i Kjøbenhavn, og om to Dage skulde jeg tale med hende. Sælsomme Drømmer-Natur i Mennesket!
-Det er Frøkenen, der har lavet Buddingen, blev Josefine ved at sige, mens hun bød om. Der blev en stor Jubel, da Døren gik op for Frøken Koch, og Qvam raabte: Skaal, Frøken Koch; mens de alle klinkede. -Naa, der er ogsaa Mandfolk, sagde Frøken Koch, der ikke var i andet Festskrud end en ren Krave. -Ja, to, sagde Karl og bukkede. -Det ser jeg, sagde Frøken Koch, og de lo igen.
Jeg maa sætte mig hen i en Krog ganske stille for mig selv og læse det. ... Du har givet mig din Sjæls Inderste at vogte paa ... Er det Synd, det jeg gør? Jeg elsker dig. Du hviskede Ordene frem, der var Jubel i din Stemme. Nøgen laa du med lukkede Øjne, dine Kinder brændte, din Mund stod halvt aaben, og saa uroligt trak du Vejret. Jeg stod bøjet over dig.
Lad ham bare tale videre der er jo alligevel Ingen af os, der tager Skade deraf. Men vi kan dog vise ham, at Arbejderne de ikke lader sig spytte i Ansigtet. Derfor foreslaar jeg, at alle vi Arbejdere efter den Fornærmelse, der er tilføjet os, øjeblikkelig forlader Salen. Saa kan han jo snakke for dem, der bliver tilbage." Et Skrig af Jubel fulgte paa disse Ord: man lo, man raabte, man klappede.
Det var, som Upsalensernes Ordfører udtrykte sig, "en Fest, som Norden aldrig før havde set", indholdsrig som ingen anden, fuld af Jubel og Glæde, men paa samme Tid af dyb Alvor, af alvorlige Forsætter om at arbeide for Opfyldelsen af det Maal, der straalede i det Fjerne.
Med Jubel i Hjertet anlagde Fru Karen nu Helsorg og bevidnede med duggede Øjne, at denne Ulykke var hende langt smerteligere at bære end hendes egen, thi hun havde altid elsket sin Svoger og Svigerinde og set op til dem paa Grund af deres mønsterværdige Samliv; det havde været hende som en Stjerne i Livets Ørken. Og hun lod spænde for og kørte de fire Mil til Havslundegaard for at trøste.
-Sé heller paa Grevinde Petersdorf hun er coquelicot af Raseri paa Grisens Vegne ... Men hun er ogsaa Vicepræsident i Selskabet til Dyrenes Beskyttelse ... Folk trampede og klaskede i Hænderne af Jubel: Svinet stod paa Bagbenene med Nathue om Ørene. Men sé dog, sé dog Dyret, raabte Carl. Ellen var træt af at le og saa paa Programmet: Det næste er en Debut, sagde hun. Mlle.
Dagens Ord