United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Bodil . Da synes mig ellers, Frøkenen talte ham haardt nok til, især i Begyndelsen. Abigael . Jeg? Det mindes jeg ikke. Men om saa var, saa er det vel løbet af ham igjen, siden han ikke lod sig mærke med Noget. Bodil . Siig ikke det, Frøken! Det er ei alle Tanker, som komme til Tinge, veed I. Abigael . Ja, ja, fik han Regn idag, kan han jo faae Solskin imorgen, saa er den Sorg slukt.
Frøkenen vaagnede og løftede Hovedet: -Ja, sagde hun, han er et rart Menneske. Katinka hørte ikke, hvad hun sagde. Hun rejste sig blot for at gaa og komme bort. Og ude i den friske Luft, langs Vejene bagom Byen, hvor hun gik, var det kun som hendes Længsel voksede for hvert eneste Skridt. Et Par Dage efter fik hun en Morgen Brev fra Bai.
Men lidt efter vendte han sig igjen om mod Døren og sagde: -Ja, hvor her er vidunderlig smukt. -Hvor har De hjemme, spurgte Ellen. -I Bøhmen der ligger ialfald min Families Godser. Selv har jeg opholdt mig længe i Pesth. Har Frøkenen nogensinde været ved Donau? -Nei jeg har aldrig været udenfor Danmark. -Og taler saa smukt Fransk? -Aa vi er saa halvveis Franskmænd i vor Familie. Og De da?
Da hun hjemme i Pavillonen kom ind til Frøken Helgesen med Planten, sad Frøkenen ved Midtbordet med et stort Broderi. Frøken Helgesen havde altid et uendeligt Broderi i Arbejde, med et regelmæssigt og næsten geometrisk Mønster. -Men det er urimeligt alt, hvad De køber i disse Dage. -Ja, sagde Ida, det maa komme af, at det er saadant et dejligt Vejr.
Frøkenen brød pludselig af med Slagmarkerne og sagde til Hofjægermesterinden i en Tone, som spurgte hun om Vejret: -Hvorledes har Deres Fader det?
Ambrosius . Gjerne, hvis Frøkenen vil værdiges at modtage den. Havde jeg tænkt paa det, skulde jeg have gjort mig Umag, saa var Visen kanskee bleven kjønnere. Abigael . Det er et Spørgsmaal. For mig er den kjøn nok. Ambrosius . Nei, det er den visselig ikke. Ingen Vise kan være kjøn nok for Jer, naadige Frøken! Abigael . Giv mig den saa! Jeg har ikke Stunder at tøve længere.
Men lyster Frøkenen at høre en anden Vise, saa staaer jeg til Befaling. Instrumenterne er i Orden, det ene har jeg i Halsen og det andet paa Ryggen. Abigael . Aa ja, I kan jo synge mig Noget for, saa skjønner jeg med det samme, om I kan gjøre Fyldest i en Kirke.
De er da ikke syg, Frøken? spurgte Fru Mascani, der sad i Sofaen ved Siden af Enkebaronessen. Nej, stammede Kaninen nej men .... jeg .... Hun har spist for mange Kager! sagde Hendes gamle Naade og det er ikke godt for Maven! ... Tak, min gode! Gaa saa! Og Frøkenen skyndte sig bort .... Ovre i Riddersalen gik Dansen paa ny. De unge Damer engagerede hinanden indbyrdes.
Abigael . Aa nei, ikke for Øieblikket, jeg er altfor varm af at gaae; kanhænde efter Middag. Men I kan blive her en Stund og holde mig med Selskab, om I ellers har Leilighed. Ambrosius . Hjertelig gjerne, naar Frøkenen vil tage tiltakke. Abigael . Jeg lider godt at høre Jer tale. I fortæller mig altid et og andet Nyt, som jeg ikke vidste af tilforn. Ambrosius . Gud bedre det!
Men saa slap han hende lige saa pludselig igen, styrtede ud af Døren til Taarntrappen og forsvandt .... Naa, min gode, sagde den gamle Frue, da Pigebarnet omsider mødte frem med Sjalet hvor bliver du af? Frøkenen rystede og stammede og kunde ikke faa et Ord frem. Har hun set Spøgelser? spurgte Baronessen.
Dagens Ord