United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den Race Mennesker er ganske vist nu forsvunden, kun nogle enkelte Exemplarer af den gaar i vor nøgterne Milliontid om som Spøgelser, hvem en driftig Impressario godt en skjønne Dag kunde falde paa at vise frem for Penge i Folies-Bergère. Men deres Betragtning af Kaféen var altfor ægte parisisk, passede altfor godt for specifik franske Nationaltilbøjeligheder, til at den kunde forsvinde med dem.
Og han sad igen som før, mens Brodersen, der ikke havde hørt andet end »Erhard« og »Spøgelser«, sagde den kyniske Vittighed, hvoraf de alle lo: -Ja-a, sagde han: Han er s'gu bange ... Det er derfor, han aldrig tør ligge alene i Mørke.... De lo længe, længe allesammen.... Daarlig saa' Erhard ud hele Sommeren.
Undertiden fulgte hun Tine lige til Kirkegaarden, men længere aldrig. For hun var bange for Spøgelser. Paa dem troede hun fuldt og fast, og sikkert var det, at der hjemme spøgede i det blaa Kammer, det gjorde det. Hun bekræftede det med et Nik: -Det véd ogsaa Fritz, sagde hun. Men den, der spøgede i det blaa Kammer, var en hvid Dame, og saá man hende, skulde nogen dø.
»Hvor skal vi da gaae hen?« spurgte jeg, der altid var rede til at gaae, saasnart Andrea Margrethe vilde gaae. »Vi vil gaae ud paa Kirkegaarden«, svarede denne. »Hvad skal vi paa Kirkegaarden?« »Der er saa smukt ude i Maaneskin og saa kan vi see Spøgelser derude.« »Kan De see Spøgelser?« spurgte jeg, »jeg har aldrig været saa lykkelig.«
Da nu Andrea Margrethe maatte erkjende Pantet for sit, gjorde hun vel nogle Vanskeligheder ved at efterkomme denne Dom, men da jeg foreholdt hende, at hun jo selv havde sagt, at hun kunde see Spøgelser og nu ogsaa maatte vise, at hun havde Mod dertil, saa gav hun efter.
Paa sin sædvanlige, buldrende Maade sagde han: "Nu skal jeg forklare Dem, hvorledes Sagen forholder sig, min Knøs. Jeg var hos Kejseren i hans Privatkabinet i Formiddags, da der blev bragt ham et Brev. Han aabnede det, og det gav saadan et Sæt i ham, at Papiret fløj hen ad Gulvet. Jeg tog det op til ham, men han stirrede stadig paa Muren foran sig, som om han saa Spøgelser.
Han var der ikke. Saa spurgte hun Kaptajnen. »Hvad siger De, Frue? Næ, Spøgelser har vi ikke ombord, hæ, hæ, hæ. De er bare søsyg!« spottede han. Og derved blev det. Fruen troede virkelig, hun havde set et Spøgelse, og den Nat kneb det for Manden at faa Nattero. Kapitel II. Nogle Dage efter Ankomsten til London gik Ægteparret Joy gennem Regent Street.
Men hun sagde ogsaa, at tilsidst havde Greven paa Aaholm ladet grave paa det Sted i Muren og i et hemmeligt Rum havde de fundet et Skelet. -Hun var naturligvis blevet myrdet, sagde Moderen. Alligevel var Spøgelser nu sin Sag. Men Varsler, det var noget, der var bevist. Og Hunde og Ugler, de vidste mer end Mennesker. -Aldrig skreg Uglerne i Kirketaarnet, uden imod Dødsfald i Sognet.
Den Fremmede var ikke mindre forbavset ... indtil der pludselig gik et Lys op for ham. »Ja, det passer, det passer vist altsammen! De maa have set min Broder, Frue! Der er ingen Tvivl. Jeg har rigtignok længe troet, han var død derovre, men ... Jeg tror ikke paa Spøgelser. Ellers vilde jeg sige, De havde mødt hans Genfærd. Det er ganske mærkværdigt « »Ligner Deres Broder da Dem?« »Om han gør!
Det ene af Fortidens Spøgelser efter det andet forsvinder jo de, der er døde, de døde Profeter og døde Idealer dem frygter vi allerede ikke mere. Men nu kommer Turen ogsaa til de levende Spøgelser: de store sociale Onder: Prostitutionen, Drikfældigheden, Fattigdommen ..." "Og det skal Hr. Bøg bidrage til?" "Ja De tror det kanske ikke, og det lyder jo ogsaa sælsomt, sælsomt.
Dagens Ord