United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gjorde jeg det nu, vilde jeg jo give Arbejderne Ret." "Ja ja," sagde Hansen-Maagerup, "der kommer maaske en Tid det kan jo være, at alting bliver bedre, end vi tænker." Men han følte selv, at hans Trøst var tom. Lidt efter var de hjemme. Han gik straks i Seng. Han havde paa Fornemmelsen, at Bøg helst vilde være ene.
I Formiddags, da Bøg kom og saa tidt i den sidste Tid, især naar Bøg er hos os jeg ved ikke, hvordan det er, han ser paa mig. Og Mo'er hun holder med ham. Det er, som om de havde noget sammen, som jeg ikke maatte vide af." "Det har de maaske ogsaa. Men Herregud det kan jo være noget, som bare er til Deres Bedste." "Hvor ved de, hvad der er til mit Bedste? Men selv bliver jeg holdt udenfor alting.
Men han var bleven ligbleg, og han kunde mærke, hvordan hans Ben rystede under ham. Først da den sidste Arbejder var forsvunden og han og Bøg var ganske alene i Salen, gik han ned af Talerstolen. Uden at sige et Ord til hinanden fik de to Venner udleveret deres Overtøj i Garderoben og gik. ... Da de kom ud paa Gaden, var det Regnvejr.
Hvor Rabatten bestaar af lutter høje Stauder, kan der anvendes en Kantning af Smaahække af storbladet Buxbom, Bøg, Eg eller Tax, Græskanter kan med passende Breddeforhold danne en flatterende Ramme om Blomsterne, men de er vanskelige at vedligeholde og navnlig i smaa Flader kommer Græsset sjælden til sin Ret og kan heller ikke anbefales til almindeligt Brug.
Hunden, der mærkede, at den nok ikke kunde vente sig mere af Anna, forsøgte at indsmigre sig hos Bøg ved logrende at gnide sig op ad hans Ben. Ingen syntes at tænke paa Flyge. Han maatte selv bede om at blive forestillet for den unge Mand. "Ja, det er sandt," sagde Anna. "Det er Hr. Bøg, Viggo Bøg, en meget god Barndomsven af mig. Og det er Hr. ... Hr. ..." Hun stirrede paa ham.
"Er det Opfindelsen?" sagde Hansen-Maagerup og greb efter Bladet. Han kunde mærke, hvordan hans Hænder rystede, og han turde slet ikke se paa Bøg. "Naturligvis er det Opfindelsen men jeg har jo slet ikke gjort nogen Opfindelse.
Saa snart der kommer Nogen til os, saa sidder Mo'er og taler med dem, som om jeg ikke var til Stede. Men mest er det Onkel Kihler. Saadan han ser paa mig jeg kan blive helt syg af det." "Har De har De talt med Hr. Bøg om dette?" Der kom syntes han et hurtigt Blink af Mistænksomhed i hendes Øjne. "Hvorfor spørger De mig om det?" "Det faldt mig ind. Han er jo Deres Barndomsven."
Jeg kom ligefrem i godt Humør, da jeg naaede Altenburg og opdagede, at Vejen delte sig i to, og at jeg kunde tage den sydlige hurtigere Vej. Der var kun faa Vejfarende herfra indtil Greiz, og Stien snoede sig gennem Skove af Eg og Bøg.
Jeg kan gøre og lade ligesom jeg vil ..." "Og De fortryder aldrig noget bagefter?" "Nej, hvorfor skulde jeg det? Hvad der smager godt det er godt, siger jeg altid. Hvad mener De?" han vendte sig til Bøg. "Jeg? Jeg mener, Livet er dejligt at leve." Flyge saa, at der trak sig en let Fure mellem Annas Øjenbryn. "Ja, det er rigtigt det kan sgu i al Fald være det, naar man har Raad til det.
Det ene af Fortidens Spøgelser efter det andet forsvinder jo de, der er døde, de døde Profeter og døde Idealer dem frygter vi allerede ikke mere. Men nu kommer Turen ogsaa til de levende Spøgelser: de store sociale Onder: Prostitutionen, Drikfældigheden, Fattigdommen ..." "Og det skal Hr. Bøg bidrage til?" "Ja De tror det kanske ikke, og det lyder jo ogsaa sælsomt, sælsomt.
Dagens Ord