Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Nogle Dage senere stod Hansen-Maagerup udenfor Fru Herdings Dør. Der var kommet en besynderlig Uro over ham. Han maatte tale med Anna se at faa Rede paa, hvordan hendes Sindsstemning overfor Flyge i Grunden var, og maaske faa Lejlighed til at bringe Bøg og hans Forhold paa Bane. Hvad han vilde opnaa dermed stod ham ikke ganske klart.
Han vilde have svaret undvigende. Men det opirrede ham, at Anna næsten bydende syntes at ville lægge Beslag paa hans Mening. Og derfor slog han sig paa Fru Ellis' Parti. "Ja," sagde han, "Hr. Bøg er jo unægtelig lidt for god til denne Verden. Hvis der overhovedet er Tale om at ville nogetsomhelst, saa har Villien i al Fald ingen Værdi i sig selv. Det eneste, det kommer an paa, er hvad man vil.
Fru Herding var glad derover: hun fandt det saa kvindeligt, at en ung Pige stillede sig Opgaver i Barmhjertighedens Tjeneste. Og naar han gik med hende ved sin Side, følte han sig gennemskinnet af en stille Glæde, som han aldrig før havde kendt. Om Bøg talte de nu kun sjældent.
Men De skal se alligevel min Kilde er tilsyneladende ganske paalidelig ... Sig mig nu bare: hvordan er han? Kender De hans Forhold?" Flyge begyndte at fortælle, hvad han vidste om Bøg, hans Familieforhold, hans Alder og Fødested, hans Ydre og Sædvaner. Journalisten noterede. Men pludselig afbrød han ham: "Jamen hans Anskuelser, hans Anskuelser, Hr. Flyge?
Kihler, efterhaanden som Bøg blev ved at stemme Stolen i Vejret, og markerede hvert af Tallene med Stokken. Han lettede knap paa Hatten, da Flyge traadte ind. "Bliv ved, bliv ved!" raabte han til Bøg. Og Bøg blev ved, til han dirrede af Anstrengelse og Sveden i tunge Draaber brast frem paa Panden af ham. "Det var storartet!" sagde Kihler, "storartet! De er en ren Atlet. De burde uddanne Dem."
Han havde li'saa stille hugget hele Kodillen et eller andet Sted, tror jeg ..." "Der tager De aldeles fejl, Hr. Kihler," sagde Hansen-Maagerup med fast Stemme. "Bøg har aldeles ikke givet sig ud for at have gjort en Opfindelse, som ikke han i Virkeligheden har gjort saadan noget kunde han aldrig gøre! Han er Hæderligheden og Retskaffenheden selv det vil jeg bare lade Dem vide!"
Men idet han nærmede sit Ansigt til hendes, lukkede hun Øjnene som gav hun sig hen i noget, der var uundgaaeligt men som hun dog ikke havde Mod til at møde. Saa kyssede han hende længe. Hendes Læber næsten klamrede sig til hans, men de var uden Varme. "Anna," sagde han blot, "lille kære Anna ..." Og langsomt gik de ved hinandens Side frem i Haven ... Bøg var den første, de traf.
Det er, hvordan de Asener har faaet fat i mit Portræt. Det er jo det sidste, der blev taget af mig det har jeg ellers ikke givet til Andre end Dig og saa ..." Hansen-Maagerup saa bedende paa ham. "Bøg, Du maa ikke være vred, det er mig, der ..." "Har Du givet ham det?"
Mere end Flyge ret vilde være ved det flakkede hans Tanker om Viggo Bøg. Hvad kendte han til ham? Hvad vidste han om ham? En Dag var han brudt ind i hans Forestillingskres, som mellem Aar og Dag saa mange Andre gjorde det det var det hele. Og alligevel fornam han det, som om han i ham havde fundet en hemmelig Modstander, der stedse truede hans Ro.
Hvad var det nu, han hed, der var med det lille Menneske?" "Det er vist Viggo Bøg, Onkel mener," sagde Anna. Hendes Rødme vilde slet ikke fortage sig. "Ja, det er rigtigt saadan var det nok, han hed. Hvad var det, jeg saa om ham for nylig? Det var nok noget med en Opfindelse, han skulde have gjort. Men saa bagefter saa kom det for en Dag, at den var nok ikke af ham selv.
Dagens Ord
Andre Ser