United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der mangler lidt Bekvemmeligheder for Publikum lidt W. C. og saadan moderne Udstyr i det hele taget." "De har vist ganske Ret, Hr. Kihler."
Hun betænkte sig lidt. "Ja," sagde hun saa, "jeg har talt til ham om det. Nu for lidt siden, da vi gik sammen. Vi har jo kendt hinanden saa længe saa jeg troede, han kunde gaa ind paa, hvad jeg tænker. Men" hendes Stemme dirrede "han er ikke anderledes end de Andre. Han kan sidde der og le ad, hvad Onkel Kihler siger, skønt han ser, at det gør mig saa bitterlig ondt.
I en lidt fornærmet Tone spurgte hun, hvorfor han saa længe ikke havde set op til dem. Kihler derimod blev liggende. "'Da, meget ærede," sagde han. "Undskyld, at jeg bibeholder min Stilling. Længe siden, vi har krydset hinandens Baner ikke sandt? Jeg tror ikke, jeg har haft Æren siden den Dag, De ved i Abehuset da den gik af mellem min Nièce og Biblioteksraaden."
Han kunde ogsaa godt mærke, at hans Ord gjorde stærkt Indtryk paa Anna. Hele Tiden havde hendes Blik hængt ved ham han havde en Fornemmelse, som om hun rent fysisk sugede til sig alt, hvad han sagde. Men da han tav, sad hun og saa ud ad Vinduet. Og der var ganske stille i Stuen. "Ja det var jo naturligvis en anden Sludder," sagde Kihler. "Fanden kan ogsaa hitte ud af alt det Avispjadderi.
Skal vi tage en Bajer?" Der var imidlertid Ingen, der vilde have Øl. "Ja, saa kan vi vel starte videre. Vi skulde jo lidt ind i zoologisk Have." De rejste sig og gik. Bøg gjorde Mine til atter at ville gaa ved Siden af Anna, men hun undgik hans Følgeskab og gik om paa den anden Side af Fru Herding. Saa fik Kihler fat i Bøg og gav sig til at udvikle sine Leveregler videre for ham.
Misstemningen mellem Anna og Bøg havde ægget Flyges Nyfigenhed, og han gik og grundede over, hvordan han skulde komme under Vejr med dens Aarsag. Da de kom til Indgangen til zoologisk Have, blev Fru Herding staaende for at vente paa Kihler og Bøg. Men Anna og Flyge gik videre. Der var kun faa Folk i Haven. De gik om mellem Dyrene, tavse som gik de mellem Grave. Ogsaa Anna tav.
Men Anna rystede bedrøvet paa Hovedet. "Mo'er vilde slet ikke kunne forstaa saadan noget som det, De der siger. Hun vilde bare synes, jeg svigtede hende. Nu har hun det godt: hun bryder sig ikke om noget udenfor, bare hun har mig. Jeg turde saamænd ikke en Gang fortælle hende, at jeg vilde op til Dem idag." Hun lo en Smule forlegent. "Hvad tror hun da?" "Hun tror, jeg er hos Onkel Kihler.
Saa var hun jo gaaet lige forbi mig i sit daglige Tøj naturligvis, og det var der Ingen, der kunde tænke sig. Men Bankoen den drak hun, det Øg." Flyge saa paa ham med et ironisk Blik. "De er vist en lykkelig Mand, Hr. Kihler," sagde han. "De tager Livet, som det er. Vi Andre kommer saa tidt ingen Vegne, fordi vi synes, det er saa lavt og smudsigt, saa vi ikke gider røre ved det.
Hun forsøgte at faa ham til at sidde inde i Stuen, men der sad han bare og hang i Gyngestolen og rokkede saa hjælpeløst frem og tilbage med Overkroppen, saa man kunde blive helt søsyg af at se paa det ... Før Jul var han flyttet. Og Bøgs Besøg blev efterhaanden sjældnere og sjældnere. "Jeg troede sgu for Resten, det skulde have været Dem," sagde Kihler til ham en Dag, da de talte om Forlovelsen.
"Nej hør nu, Onkel Kihler," sagde Anna med funklende Øjne. Hun rødmede om Kap med Hansen-Maagerup. "Hvad Fanden det behøver Du da ikke at tage Dig af, min Pige. Du kunde jo ikke gøre for det. Og nu, da Du er en forlovet Pige, kan Du vel nok taale, at man skæmter en lille Smule med Dig ... Vi havde det for Resten rart sammen den Dag hos Dyrene.
Dagens Ord