Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Han var gaaet ud for at søge dem. Men Anna undgik at se paa ham. Og baade Fru Herding og Kihler kom med Bemærkninger om, saa bleg hun var, saa daarlig hun saa ud ... Vinteren igennem havde Flyge været forlovet med Anna Herding. Nogen offentlig Deklaration var ikke sket. Flyge havde ikke ønsket det, og det hjalp ikke, at Fru Herding var af modsat Mening.
Saa snart der kommer Nogen til os, saa sidder Mo'er og taler med dem, som om jeg ikke var til Stede. Men mest er det Onkel Kihler. Saadan han ser paa mig jeg kan blive helt syg af det." "Har De har De talt med Hr. Bøg om dette?" Der kom syntes han et hurtigt Blink af Mistænksomhed i hendes Øjne. "Hvorfor spørger De mig om det?" "Det faldt mig ind. Han er jo Deres Barndomsven."
"Det er Flyge, der har givet hende hendes Ord tilbage Men hun har i længere Tid lidt under at være bunden til ham Hun holdt ikke af ham, Bøg hun har aldrig gjort det det sagde han ogsaa, Kihler men de er naturligvis kede af det, Mo'eren og han ... Jeg løb herop, saa snart jeg hørte det for jeg ved jo, at Du ikke har glemt hende Du kan ikke glemme hende ..."
Onkel Kihler kan gøre og sige, hvad han vil men hvad jeg tænker, det er der Ingen, der bryder sig om." "Hm ..." Mere sagde han ikke. Han kunde mærke, hvordan Annas Forventning næsten bankede ham i Møde. De kom imidlertid til en Bænk, og han opfordrede hende til at tage Plads. "Lad os nu tale lidt om Tingene," sagde han. "Jeg tror ikke, det hele er saa galt, som De mener.
Men hun kom tilbage med den Besked, at han helst vilde være fri. "All right," sagde Kihler og slog ud med Haanden, "naar ikke han vil, det staar vi magtesløse overfor. Vi kan vel starte med det samme?" ... Efteraaret havde allerede næsten fuldendt sit Hærværk. Fra Træernes graagrønne Grene flagrede det tynde gule Løvværk som Tøjtrevler fra en Fane, der er baaren gennem Kugleregn.
"Jeg troede sgu for Resten en Gang," blev Kihler ved, "at De gik paa Frierpoter her i Huset. De saa sgu saa brandfarlig ud, naar De her kom gaaende ind i Stuen om Aftenen med Hodet paa Siden og Konfirmationsbukserne paa. Men det var naturligvis ikke andet end Husvarme. Det kender vi jo nok, det er for Resten noget, man skal tage sig i Agt for."
Han mærkede ogsaa, at Bøg befandt sig ilde ved hendes Tavshed og søgte at fange hende ind i Samtalen. Der maatte have været en Kurre paa Traaden, som han nu stræbte efter at faa udjævnet. Ogsaa Kihler syntes at have faaet en Fornemmelse deraf. Og han søgte da at skylle Misstemningen bort ved at udfolde en ganske overdaadig Veltalenhed.
Og saa for Resten med en god Samvittigheds Ro vente paa den Dag, da Frugten var moden ... Selv gik han nu her for i paakommende Tilfælde at kunne være Skærmbrædt. Sandsynligvis var Fru Herding gaaet i Forvejen, for at Kihler kunde sætte ham ind i Sagerne. Hans Nærværelse var egnet til at dæmpe enhver Mistanke, der muligvis kunde opstaa hos Bøg om, at hele Turen var planlagt som en Fælde for ham.
"De er saa forstemt idag, Frøken Herding," sagde han omsider. "Jeg skammer mig." Hendes Stemme lød haard. "Skammer Dem? Over hvad?" "Over Onkel Kihler. Over det hele." "Man vælger jo ikke sine Onkler selv." "Det er heller ikke ham alene. Der er ogsaa andet." Han fandt det hensigtsmæssigt igen at give hende et lille Pusterum.
"Det er da en underlig Maner. Man kan ligefrem faa Lyst til at gaa hen og sige det til dem." "Er De gal, Mand?" sagde Kihler. "Tror De, vi vil have Værtshusspektakler her? Dette er ingen Snask." "Det var heller ikke saadan ment. Men det er dog en sær Maner, mange Mennesker har her i København. De gør lige hvad der lyster dem.
Dagens Ord
Andre Ser