United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ingen var rigtig klar over, hvordan det vilde komme. Niels vandkæmmede sit tynde, jærngraa Haar hver Dag som til Højtid. Der blev ikke bestilt mere paa Gaarden end nødvendigt. Sønnerne var fra By det meste af Tiden, de holdt til oppe i Graabølle ved de andre unge Karle. Niels' Kone bandt Hoser, hun sad Dagen lang som et Menneske, der knap aander, ret op og ned paa Bænken.
Men hun kom tilbage med den Besked, at han helst vilde være fri. "All right," sagde Kihler og slog ud med Haanden, "naar ikke han vil, det staar vi magtesløse overfor. Vi kan vel starte med det samme?" ... Efteraaret havde allerede næsten fuldendt sit Hærværk. Fra Træernes graagrønne Grene flagrede det tynde gule Løvværk som Tøjtrevler fra en Fane, der er baaren gennem Kugleregn.
Og naar der blev kaldt til Spillebordene, rejste han sig kun og sagde med sin tynde Stemme, mens han tog sig med Haanden over Øjnene: -Naa nu skal der nok spilles, og gik fra Berg med et Haandtryk. Ogsaa nu gik de to uden at sige noget; lige foran dem havde Hr.
Hans Hoved syntes for stort til Kroppen, som han holdt daarligt, saa at han saá endnu mere rundrygget ud end har var. Han havde faaet et Par meget tynde Ben at gaa paa og lange Arme, underlige, halvt kantede, halvt theatralske Bevægelser. Hans Gang var uéns og besynderlig.
I vil se af dette Ar, hvorledes den tynde Spids er trængt ind mellem Øjehulen og Øjestenen, men det var først i det Øjeblik, jeg blev trukken frem fra Vognen, at jeg forstod, at jeg ikke havde mistet mit Syn for bestandig.
Han skildres hos Homer som uhyre stor og stærk, har en vældig Nakke og er helt lodden paa Brystet, hans Arme er kraftige; men hans Ben er tynde, og han er halt, saa han maa gaa med Stok og stønner af Anstrengelse ved at bære sit Legeme. Han er saa snavset, at han maa vadske sig med Svamp, inden han viser sig for andre.
Hendes Naades Tanker var andetsteds eller de var helt gaaet derhen, hvor de havde været hele Tiden, mens hendes Ansigt var næsten som fortrukket af Smerte eller af en Væmmelse, hvorunder hendes tynde Læber syntes at faa deres Fylde igen: -Men det er mig, sagde hun: -Det er mig, der skal pines og betale, og hun slog Haanden to Gange mod Chatollet.
Gæsterne stod ved de aabne Vinduer, mens Raketterne hvislede tynde op i Luften og Herrerne fra Horsens, der røg Cigarer med Hænderne i deres Bukselommer, udstødte lange "Aah Aa-h", mens en lille Dame, der var kortbenet og havde bundet et Lommetørklæde om sin bare Hals for Træk, sagde: -Gud, at vi skulde holde op at danse for den lille Straale.
„Men du da, som raaber dernede med det usselig tynde Næb!“ svarede Rypen. Og saa begyndte de for Alvor at skændes. „At du dog vil blive ved at raabe, du deroppe med de flækkede Fødder!“ „Du da med de hele Plader!“ „Saa skulde du vække min Vrede!“ raabte Havliten og gik i Land, løb Rypen op og greb den. „Av! Slip mig dog!“ skreg Rypen. „Nej aldrig!“ svarede Havliten.
Det var egentlig ikke nogen særlig lystelig Følelse at være mellem alle disse Krudttønder, mine Venner, og at vide, at saafremt Flammerne slog igennem den tynde Dør, vilde vore forkullede Lig flyve højere til Vejrs end selve Slottet naaede. Hvem kunde tænke sig, at et Lys paa en halv Tomme kunde være saa længe om at brænde ned.
Dagens Ord