United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !


De sang alle med i Dampen og Osen, Pigerne og Børnene og Tine, men Moderen var allerede inde i Dagligstuen: -Tine Tine, raabte hun: lad nu dem. Hun var falden ned i Gyngestolen. Hun var bleven træt af alt det meget ingenting. Alle Dørene stod aabne, saa Kageosen trængte ind, Piskejernene gik og Ovndøren klaprede. -Aa, Tine, tag mig mine Breve, sagde Moderen.

Aa, jeg véd godt, at De synes, det er dumt," jeg standsede ham, da han var ved at tale; "men da det naturligvis alligevel ikke varer ved, synes jeg, det kunde være rart at begynde paa den Maade, synes De ikke?" Han saá sig om i Stuen og videre ind gennem de vidt aabne Fløjdøre i mit nydelige Soveværelse, hvor Véronique stadig var ved at pakke ind.

Negoro fik ingen Tid til at svare; før han kunde aabne Munden blev han tvunget i Dækket med uimodstaaelig Kraft. Det var Herkules, der lagde sin Haand tungt paa hans Skulder. "Skal jeg kaste ham over Bord, Kaptajn? Fiskene tager nok til takke med ham, de er jo ikke saa kræsne." "Endnu ikke," svarede Dick roligt.

Men pludselig slog Ida Tæpperne til Side og satte de bare Fødder ud paa Gulvet. -Aa, sagde hun, vent lidt: og hun løb i Natkjolen hen til Chiffonnièren: -Jeg har noget til Børnene; og, mens hun dækkede for den aabne Chiffonière, for at Frøken Roed ikke skulde se Pakkerne og Blomsterne derinde, hældte hun nogle franske Kager ud af en Pose.

Han sad og sukkede nogen Tid ved Sengen, til han havde faaet Katinka lysvaagen. -Godnat, sagde han saa. -Sov vel, Bai. Naar Marie var ude om Dagen, stod Dørene aabne ind til Kontoret. Katinka laa og hørte efter Telegrafens Prikken. -Hvad den har travlt, sagde hun. -Hvad den alt fortæller. -Bai, raabte hun. Det er jo hertil.... Bai bandte en høj Ed ude i Kontoret....

Det maatte altsammen blive i mit Hjerte; men det var, som om en var gaaet forbi med sin Tryllevaand og havde sagt, "Du skal blomstre", til et Træ midt om Vinteren. En Mængde Følelser, som jeg aldrig havde drømt om, gennemstrømmede mig alle min Sjæls Sluser syntes at aabne sig for en Strøm af Kærlighed og Glæde.

Og saa Sommeraftener, naar Dørene til Haven stod aabne, og Kirketaarnet med sine Takker løftede sig mod en lys Himmel, mens de spillede Bach og Haydn, da følte Ellen som Andagt, og naar hun talte, blev hendes Stemme blødere og hendes Ord mildere, thi de talte alle mildt og dæmpet i disse Stuer ... Udenfor sad Fru Holm og strikkede paa sin Strømpe, og Børnenes Stemmer lød fra Kirkegaarden.

Men vil I vente, saa skal jeg aabne det lukkede i Morgen gennem en Tryllesang.“ Da Menneskene vaagnede Dagen efter, kom en gammel Kvinde ud, og den gamle Mand kom hen og spurgte hende: „Tror du, at Himlen vil staa blaa i Dag?“ „Selvfølgelig! Solen vil skinne!“ svarede hun. „Hvorfor?“ spurgte den gamle Mand atter.

Der var Taage og Kulde, Regn og Sne, og dog var Thjodolf saa glad herover, at han skammede sig for sig selv, thi en Mand maatte ikke være saa blødhjertet. Endnu havde Thjodolf ikke naaet Land, da opstod der en forfærdelig Storm, der atter drev ham ud paa den aabne .

En faldefærdig Vindeltrappe, saa smal, at en tyk Person vilde blive klemt fast i den, fører da op til Etagerne, Stanken fra disse Lokaler, hvis Døre vender ud til Trappeafsatserne, og som i Regelen staar aabne, fylder hele Huset med en Pestatmosfære af den gyseligste Art; Lys er der intet af, det enkelte Vindue, som undertiden existerer paa Trappen, kan intet bringe fra den uhumske Brønd, der fører Titulaturen Gaard.