United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvad er det? du vil da ikke gaa? Jo, Minna, jeg skal det er allerede jeg mener, naar du skal afsted imorgen, har du vel en Del at ordne og pakke sammen. Naa, det er da ikke til Sibirien, jeg reiser. Ja men, jeg skulde gaa hen at tale Det er ikke sandt, Harald!
Han anede, hvad det betød: Hun bad ham tage lidt Hensyn til Moderen. Men Pastoren vilde ikke forstaa hende. Vil du have en Cigaret, min Tøs? spurgte han og trak en Pakke op af Lommen Værsgod! Nej Tak, sagde Clara Moder kan ikke lide det. Hun plejede ellers ikke at tage videre Hensyn til Moderen; men nu i Øjeblikket havde hun Medlidenhed med hende, fordi der var en fremmed til Stede.
Skabsnøglerne fandt han ikke, prøvede baade fire og fem, før han fik den rette, som han pludselig lod sidde i det aabne Skab greben af Angst: han havde ikke rullet ned om nogen saa herind. Han rullede ned i Spisestuen og inde hos sig selv, og han fik Sølvtøjspakkerne ud af Skabet ... en lille Pakke i lyserøde Papirer faldt i Skyndingen ned fra hans Arme paa Gulvet.
-De er ... god ved mig, sagde han. -Synes Du, Charlot. Hr. Becker lod sin hvide Haand gaa hen gennem hans Haar. -Har De ingen Børn, spurgte Charlot. -Nej jeg har ingen Børn. -Hm ... det skulde De ha'e ... -Det faar jeg ikke, Charlot. Hr. Becker lod sin Arm glide ned paa Charlots Skulder og holdt ham lidt ind til sig ... -Men nu maa vi pakke, min Dreng ... Charlot græd, da han skiltes fra Hr.
Hun svarede ham ikke et Ord, og du kan tænke dig, i Dag til Morgen fik han ingen Penge til Skraa; men jeg saa alligevel, at han havde en Pakke. Jeg er sikker paa, han har klodset hos Købmanden. Han lo saa underligt, da jeg saa det. Før vi skiltes, spurgte hun mig saa mange Gange, om jeg nu ogsaa holdt rigtigt meget af hende. Jo lille Lis, jeg holder rigtig meget af dig.
Ude paa Brostenene laa han midt i Regnen og strakte sine Hænder mod Himlen. Jeg forsikrer dig for, jeg blev saa bange, at jeg ikke turde gaa ind til de andre igen. Det var første Gang i mit Liv, jeg saa en voksen Mand bede. Om Morgenen, da han skulde gaa igen, kaldte min Mor ham ind i Køkkenet og gav ham en Pakke Mad med. Omhyggeligt pillede han alt Paalæget af og gav hende det tilbage igen.
Jeg tog snart Modet fra ham, og kjøbte Billedet, rigtignok endnu adskillig dyrere end det fortjente. Med den store Pakke under Armen gad jeg ikke gaa ud i »Grosser Garten«. Men jeg trængte til at røre mig og drev ned ad Johannesgade.
Han fik et Anfald af Ømhed og vilde have Katinka paa Skødet. Hun rev sig løs: Bai dog, sagde hun. Hun var blevet baade bleg og rød. -Man generer sig nok for de Fremmede, sagde Bai. Der var blevet en Stilhed. Katinka begyndte at pakke Kurvene, og Huus stod op. -Ja, sagde Bai, om vi nu gik en Trip oven paa Maden. Han tog Frakken paa. Man skal dog hjælpe paa Fordøjelsen.
Han tænkte allerede paa, hvordan man skulde kunne faa det ud af Skabene uden at det mærkedes, og uden at det blev sét: -Kommer du til Middag? spurgte hun. Man maatte kunne pakke gamle Bøger ind i Lagenerne og gamle Papirer, saa det just blev de gamle Pakker at sé til. -Nej, sagde han som før og gik.
Naturligvis bare fordi han nu snart kommer hjem til Jul. Jeg kender ham! Forbindelsen knyttedes ved et Borgerforeningsbal. Men da Resultatet blev synligt, gik den gamle Etatsraad ind paa Skolen og gennempryglede for Elevernes Aasyn Hr. Jakobæussen med sin Stok. Og Skandalen endte med, at den flinke Gymnastiker maatte pakke sine Kufferter og forsvinde, medens Etatsraaden ifaldt en Bøde.
Dagens Ord