United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
At dette var Tilfældet, véd vi, for vi finder dem stadig omtalte af kinesiske Historieforskere. Jeg skal citere en." Dr. Nikola rejste sig fra sin Stol og gik hen til et gammelt Skab i den modsatte Ende af Værelset. Af dette fremtog han en stor Bog, i hvilken der var opklæbet utallige udklippede Sedler og Manuskripter. Han tog den med hen til mig og satte sig igen.
»Vinduet, nej Vorherre bevares«, lo Vennen, da Joachim lukkede det med et voldsomt Brag. Saa stampede han i Gulvet: »Frem med Sproget! Har Du taget den?« »Hvad for en?« »Aa, skab Dig nu ikke, uappetitlige Tyveknægt. Har Du taget Traktaten?« Ved Lyden af Ordet »Traktat« foregik der en pludselig Forandring i den andens Udseende. Han blev uhyre ivrig med et: »Ja vel!
De havde det lidt, og han vilde just gaa. -Skatte Deres Højhed.... Hendes Højhed tog et Nøgleknippe i et Skrin og aabnede et lille Skab i Væggen: Det vil ikke op, sagde hun. Endelig gik det: Ja, det er vort Musæum her. Hr. Kaim blev staaende fire, fem Skridt fra hende med halvbøjet Hoved. Hendes Højhed tog et lille Skrivetøj ud af Skabet. -Det har tilhørt Napoleon, sagde hun og rakte ham det.
Han havde nogle glimrende Anbefalinger, skønt Guderne maa vide, hvor han har faaet dem fra, for jeg har aldrig set Mage til Dovenskab og Næsvished! Dag og Nat snusede og kiggede han rundt i hele Huset, og brød sig ikke det mindste om, hvad jeg sagde til ham. Saa i Gaar overraskede jeg ham, da han stod og rodede i det Skab, hvor Hr. Majendie har sine Benklæder.
Men engang imellem tager I ligegodt fejl. Sig De blot til ham, at giver han ikke Dokumentet tilbage senest i Aften, gaar jeg til hans Fader, saa skal vi se!« Frøkenen gik majestætisk hen mod Døren. Da hun naaede den, viste Carman sig. Han stirrede paa hende. »Er der noget i Vejen?« »Aa, lad vær' at skab' Dig,« svarede Frk. Darling og forsvandt ud af Stuen.
Eller skulde den endelig være spadseret bort af sig selv nei det kunde den jo heller ikke, thi Udgangsdøren var lukket. Jeg maatte op at see, hvordan det kunde hænge sammen. Jeg stod atter op og listede mig ganske sagte over Gulvet ind til Corpus Juris og stak Haanden op over det store Skab jo ganske rigtig, Hanen sad deroppe endnu.
Og naar de kom i Vognen, fortalte han om den og den, om det Kys, han havde røvet, og en Haand, han havde trykket under Bordet thi han fortalte hende alt saa hun i Vognens Mørke, bleg, bed sin Læbe til Blods i skinsyg Fortvivlelse. Naar hun da kom hjem, berusede hun sig liggende i sin Seng. Hun gemte Flaskerne i det store Skab mellem sine Kjoler. De tomme Bouteiller skjulte hun i Drivhuset.
Sludder! hviskede han med sin Mund tæt ind til hendes Øre, medens han havde trukket hende over imod sig, saa at hendes Ryg hvilede mod hans Bryst, og hendes Hovede næsten laa paa hans Skulder. Sludder! Sludder! gentog han. Skab dig ikke! ... Saa jeg er dig ikke fin nok, hva'? Ikke dannet nok? Ho, ho! Du vilde gemme dig til din Greve? Men jeg skal lære dig noget andet!
De begyndte begge at tale, mens Mathilde tog Tøjet af og satte sig, og Erhard sagde: -Du er saa kold ... her er jo Portvin et Steds, og begyndte at gaa frem og tilbage og tage Flaske, Glas og Bakke frem af et Skab, mens han blev ved at tale med sig selv i rasende Hast: -Men du elsker hende jo ... Hvorfor taler du saa ikke til hende, klart, aabent, og tager Ansvaret paa dig som en Mand?
En Fornærmelse mod den sunde Sans. -Patti, sagde han, Patti, min Ven. En Humbug, min Herre. Patti har ruineret tyve Impresarier. Jeg er ikke Forgylder, jeg vil gøre Forretninger tolv tusind Francs for to Arier jeg kalder det for en Fornærmelse. Skab Stjernerne skab dem jeg er Impresario, min Herre, jeg er ikke Elefanttrækker. Charlot gik frem ligeoverfor Hr.
Dagens Ord