United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Niels hørte ikke Ordene, men han saa Mandslingens Læber bevæge sig ivrigt forarget. Og der trak næsten som et Smil op bag hans fortænkte Ansigt. Om han ikke næsten følte Medlidenhed med denne lille, dumme Mand, der stod der og skrævede og kaldte ham Tyveknægt lige op i hans aabne Øjne.
Foruden at de jævnede hans Slot og Befæstning med Jorden og plyndrede hans Domkirke, røvede de alle hans Ejendomme, smed ham i Fængsel som en Tyveknægt og pinte ham der. De ventede, at hans Fjende, Sten Sture, skulde blive siddende som Konge. Nordboen var altid værst mod sig selv. Nu blev Christiern Konge, voldeligt, mod alle Svenskeres Vaaben og Vilje, og nu var der til dem.
»Vinduet, nej Vorherre bevares«, lo Vennen, da Joachim lukkede det med et voldsomt Brag. Saa stampede han i Gulvet: »Frem med Sproget! Har Du taget den?« »Hvad for en?« »Aa, skab Dig nu ikke, uappetitlige Tyveknægt. Har Du taget Traktaten?« Ved Lyden af Ordet »Traktat« foregik der en pludselig Forandring i den andens Udseende. Han blev uhyre ivrig med et: »Ja vel!
Fa'ren sad og stirrede paa Sønnen, og det var, som sank han sammen i Stolen. "Hvad sagde den Mand?" spurgte han sagte. "Tyv. Tyveknægt," jamrede Niels; han ligesom spyttede Ordene ud i Graad. Fa'ren var knækket helt sammen henne i Stolen. Hans Ansigt var askegraat og ligesom dødt, der var kun Liv i Øjnene, der stirrede paa Sønnen.
Og Mandslingen der, den lille rige, dumstolte Bonde, der ikke gjorde andet end ondt, hvor han kom, ingen vilde savne ham. Bare et Spring fremad og et Spark ud over Fjældkanten, og han var frelst. Langsomt hævede han Hovedet helt op og stirrede paa Rotteansigtet foran sig med et fortænkt, forpint Blik. "Godt var det da, jeg gik efter dig i Dag og fik Vished. Din Tyveknægt."
»Værs'god d'Hrr.! 500 Kr. til hver!« Han rakte Betjentene dem. »Lad os saa sige hinanden Farvel og Tak for i Dag!« Opdagerne saa paa hinanden, og virkelig Pengene overvandt Pligten. Nølende sjokkede de af ... Men den mystiske Tyveknægt triumferede. Broderen havde været skikkelig nok til at finde sig i Forvekslingen, ja endog i, at Løsesummen var bleven betalt af hans Kasse.
Det var et simpelt Spørgsmaal, men den anden, der nu havde kastet Linen i Land og atter havde vendt sig, opfattede det som en Protest. "Tyveknægt," spyttede han ham ind i Ansigtet. I det samme sprang han ud over Rælingen. Det sidste Ord havde gjort Niels lysvaagen. Det sved ham, som da han hørte det første Gang.
Dagens Ord