United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Værs'god d'Hrr.! 500 Kr. til hver!« Han rakte Betjentene dem. »Lad os saa sige hinanden Farvel og Tak for i Dag!« Opdagerne saa paa hinanden, og virkelig Pengene overvandt Pligten. Nølende sjokkede de af ... Men den mystiske Tyveknægt triumferede. Broderen havde været skikkelig nok til at finde sig i Forvekslingen, ja endog i, at Løsesummen var bleven betalt af hans Kasse.
Naar man engang fandt dem døde paa et Tagkammer, i en Kasse med Bøger og Manuskripter, der tjente som Seng, fik man at vide, hvor deres Bopæl var, men lige til det Øjeblik anede selv deres intimeste Bekjendte det ikke.
"Sandt at sige vil jeg meget gerne have et eller andet at bestille, for der er en sørgelig Tomhed i min Kasse for Tiden, og skønt jeg er godt vant til at være fattig, har jeg dog lidt Stolthed tilbage, og jeg har ikke megen Lyst til at figurere i den blandede Ret paa Onsdag, fordi jeg ikke kan betale min Vært tyve Dollars for Kost og Logis."
En Time efter sin Ankomst rejste da Grev Campnell tilbage igen. Og Godsejeren glemte aldrig hans Ord om »først og fremmest de simpleste Muligheder«. Kapitel I. Det var i Juletiden. De kom bærende paa en lang 6 Fods Kasse. Onkel holdt i den ene Ende og en lurvet Fyr i den anden. Men da de naaede ind i Studereværelset, snublede Onkel, og Kassen faldt med et Brag paa Gulvet.
Saasnart han har tjent saa mange Penge, at han ikke vil tjene flere, bliver han fornem ude paa sit Landsted, men saalænge han driver Forretning, bukker og skraber han ud for hver Sou, Publikum vil lade flyde i hans Kasse.
Den ene store Kasse fyldt til Laaget med Delikatesser indgik til Kragholm efter den anden. Og da alt var besørget, satte Mand og Kone sig fortrøstningsfuldt i Toget for hjemgaaende. Men saa skete det, at da Fru Karen under Samsø vilde tale med sin Frantz, var han intet Steds at finde. Hun søgte hele Skibet rundt og spurgte og spurgte, men han var der ikke.
Manden ved den anden Ende blev kridhvid af Angst. »For Guds Skyld!« gispede han. »Pas dog paa, hvad De gør!« Jeg forstod ikke hans frygtelige Angst og spurgte mig for ved Aftensbordet. »Sig mig, Onkel hvad var der i den Kasse?« Han betænkte sig lidt og saa vist paa mig. »En Mumie!« svarede han. Forfærdede gentog vi alle Svaret i Munden paa hinanden.
Det var en Portør, der skulde hilse fra Dr. Qvam. Dr. Qvam havde i sidste Nu ogsaa maattet give noget og havde paa Hjørnet af Frederiksborggade købt en Kasse Konfektblommer med en koloreret Spanierinde paa Laaget. -Det er Prinsesseblommer, sagde Frøken Kjær, der kendte Emballagen. Frøken Helgesen stillede Frugterne hen: -Det er saa kønt af Lægerne, at de viser En en Opmærksomhed.
-Det er lige her, sagde Katinka. Huus bød hende sin Arm. Slangedamen Frøken Theodora viste sine dorske Dyr frem ved Siden af Karussellen. Det var nogle fede Slimdyr, som hun tog ud af en Kasse med Uldtæpper. Frøken Theodora kildede dem under Halen for at faa dem lidt livligere. -De fordøjer, Frøken, sagde Bai i Klubtonen. -Hva' gør de, sagde Frøken Theodora. Tror De ikke, Dyrene er levende?
Ude i Gangen, der var fuld af Kapper og Kufferter og Bagage, ventede et Par af Officererne, siddende paa en Kasse; de plejede at fange Tine der til en lille Passiar, naar hun gik ud og ind. Men idag lob hun dem forbi. -Jeg skal hjem, sagde hun blot og lo, mens hun snoede sig ud af en Arm hun fik saa let saadan en Lieutenantsarm halvt ned om sig, hvor hun stod.
Dagens Ord