United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !


Fru Canth véd vel ogsaa, hvad det vil sige og hvad der gaar i Løbet i Aarene ... Hvad Theodora angik, indsaa' Fru Gravesen nok, at hun var ikke rigtig egnet til Festiviteter. Familien Gravesen skiftede gennemsnitlig Pige fire Gange om Aaret.

Du maatte vist være glad til, Frederikke, haanede Frøken Amalie fra Stuen. Dørene smækkede. Fru Gravesen sad i Spisestuen i Stue-Etagen. Hun vidste allerede hverken ud eller ind: -Det værste bli'r Opvartningen, sagde hun. -Theodora bli'r i Køkkenet, afgjorde Frederikke Spørgsmaalet om Serveringen.

Alle Kakkelovnene flyttede Fødderne helt op paa anden Sal, hvor Herrerne drak Toddyer, opvartede af Theodora, som dog i sidste Øjeblik havde maattet rykke ud af Kælderen til Undsætning, og som viste sig med Barmen fuld af mystiske Kniplinger og krøllede Baandsløjfer, der syntes at have oplevet adskillige bevægede Øjeblikke. De Herrer politiserede. Hr.

Theodora var den eneste i Huset, der var fuldstændig uberørt af »Ballet«, og ubekymret sang videre i sin Kælder, saa hun undertiden overdøvede alle Frøknerne. Indbydelserne var sendt ud, og Frøken Frederikke skulde indrette Værelserne. -Dagligstuen bliver som den er, sagde hun, mens hun begyndte at inspicere Huset.

Theodora, der altid var i Slæber, glemte en Spildevandsspand paa hver Trappe og havde altid ubeskrivelige Privatejendele til Tørring paa Køkkentrappegelænderet i Gaarden, hvor hun holdt Stævnemøder med vandkæmmede Kærester, der snedigt fralokkede hende hendes otte Kroners Løn om Maaneden.

Gravesen hjem, han havde i tre Døgn holdt sig udenfor Skudvidde og kun været hjemme om Nætterne. -Maa jeg spørge, sagde han til Fru Gravesen, hvor der er et Sted, hvor man kan tage en Kjole paa? -Ovenpaa, Gravesen, sagde Fru Gravesen. Ovepaa betød et lidet Hul tæt under Taget, hvor Theodora plejede at opbevare skident Vasketøj, men hvor idag de ægteskabelige Senge var opstillet for Natten. Hr.

-Det er lige her, sagde Katinka. Huus bød hende sin Arm. Slangedamen Frøken Theodora viste sine dorske Dyr frem ved Siden af Karussellen. Det var nogle fede Slimdyr, som hun tog ud af en Kasse med Uldtæpper. Frøken Theodora kildede dem under Halen for at faa dem lidt livligere. -De fordøjer, Frøken, sagde Bai i Klubtonen. -Hva' gør de, sagde Frøken Theodora. Tror De ikke, Dyrene er levende?

Det gik efter Alder og begyndte med Frøken Ida, den yngste. De færdige Frøkener gik hvileløse rundt i Huset i Frisérkaaber, stivho'dede for ikke at skade Frisurerne. -Den evige Ringning her er, sagde Frøken Amalie, som stadig flygtede fra Gangen ind i Balsalen. Det var et Bybud. Theodora havde hentet til Fru Gravesen, som ringede.

Om Formiddagen paa selve Baldagen maatte Theodora hente Urtepotter hos alle Naboer til en Blomsteropstilling paa Trappen: -Bevar' os vel for Riskoste, sagde Frøken Amalie, der kom hjem fra Sang ved en Begravelse. -Saa mener du? vrissede Vilhelmine.

-Pys, om de aad lidt mere, sagde Theodora, der bragte et nyt tømt Fad ned i Køkkenet til Fru Gravesen. Fru Gravsen var helt forstyrret: hun fyldte de sidste Snitter paa et Fad med fem Andegumpe. -Men der er ikke mer, sagde hun fortvivlet. Det var Amalie, der raabte paa endnu mere Ragout i Køkkendøren.