United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Godsejeren har da sat tredive Tusind fast til hver af Frøknerne ... tilføjede Jeppe, den næstældste, mildnende. Og er der ellers noget I vil ha' af Møbler og den Slags, saa sætter vi os vel ikke op imod det ... endte Anders, den yngste. De to andre Brødre nikkede bekræftende; og Madam Henriksen sagde: Nej, ikke naar der da er Rimelighed i det ...
Her skal vi ind, sagde Henriksen og strøg Hunden kærtegnende over Ryggen, før hun aabnede Døren. Men Frøknerne maa skræve over ham, for han kan ikke flytte sig. Rinaldo løftede Hovedet, da han sansede de Fremmede, og markerede en Gøen ved at aabne og lukke Gabet et Par Gange; saa sank han sammen igen; og Damerne slap over ham ...
Dørene blev revet op, og man fløj gennem Gangene Lange i Spidsen ned for at valse. Krause havde travlt og styrtede fra Loge til Loge. Nede jog Frøknerne fra Arm til Arm, og Marskallernes Dannebrogs-Skærf flagrede i Valsen. Oppe i Logen sang de, hilsende med Glassene; de valsede mellem Stolene og stødte mod Væggene inde fra Bergs Selskab lød et »Victoria« ud gennem Larmen.
"Hvorfor kunde Nina ikke tage med?" spurgte Grevinden. "Jeg vilde ikke have det." Tonen var kort. Grevinden saá hen: "Hvorfor?" "Det ønsker jeg ikke at sige Dig." "Aa," Grevinden lo. Hun rev sit Kammerdugslommetørklæde op og holdt det halvt for Munden. "Du mener ikke mere, jeg er passende Selskab for Frøknerne Høg." "Netop." Grevinden blev bleg og fattede ved Vogndøren. "Det er kommet noget sent."
-Det er Drengen, sagde de gamle Damer, den Dreng ta'r Livet af En. Der #maa# en Ende paa det. Og den Dag, Otto Heinrich rejste han skulde paa Kadetskolen i Berlin, det var den høje Tid græd hele Klostret. Priorinden fulgte ham. Og da hun kom tilbage, tog hun atter stille op sin Dont i de hvælvede, halvmørke Klosterstuer, hvor Frøknerne strikkede uforstyrret og Yndlingskattene snurrede i Fred.
-Jeg gaar med, Hr. Adolf, sagde Berg. Han følte en angstfuld Medlidenhed med den gamle Mand, der blev ved at snakke uophørligt lige til sin Gadedør hjemme. Konstantin skiltes fra Blom oppe paa Købmagergades Hjørne. Da han løb forbi Glasdøren til Forretningen, slog han stort ud med Armen ind til Frøknerne.
Rundt om saá Frøknerne, der missede med Øjnene i Skæret, ud som de vaagnede. -Naa, sagde Qvam: skal vi saa klinke med Frøken Brandt. Det er s'gu dog hende, der har lavet Buddingen. Han klinkede med Ida, og Frøken Kjær løb til, mens de alle fik Glas i Hænderne. -Ja, det har hun fortjent, sagde Frøken Kjær.
Frøknerne, der havde haft Dagvagt, havde Festkjolerne liggende udbredte paa Sengene. Men Ida, der havde sat Lys i Stagerne hos Frøken Helgesen, havde travlt og løb op og løb ned. Der var stadig mer, der kunde pynte paa Frøken Helgesens Bord: Asietter og Blomsterglas og tre Glasskaale og alt kom det ud af Chatollet som af en Tryllekunstners Hat.
Gu' gør jeg ej! ... Kys mig! Frederikke bøjede sig ned og kyssede ham. Det bliver nok det sidste Smask i denne Konges Tid! mumlede han. Nu skal Frøknerne gaa ... sagde Madam Henriksen rolig, men bestemt Doktoren har sagt, at Godsejeren maa ikke snakke for meget. Pigebørnene trak sig hen imod Døren: Farvel, Onkel Joachim ... Og god Bedring ... Farvel, Tøse!
Nils Uldahls Ansigt blev mørkerødt: Anna! brølede han saa ganske ubehersket kom øjeblikkelig herned og tag dine Søstre med! Men nu drejede Kusken sig halvt om paa Sædet, løftede Pisken til Hatten og sagde med sin sindige Stemme: Med Forlov, Husbond, Frøknerne er vist gaaen ud at spadsere. Saa e? Har Du set dem? Jo ... Hvor er de gaaet hen?
Dagens Ord