United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvordan har gamle Rinaldo det? spurgte Frøkenen og strøg beroligende Tyrk henover Ryggen for at undgaa Forvalterens sjofle Øjne, der spillede om hende. Rinaldo er død, Frøken ... Vi skød ham samme Dag, Godsejeren blev begravet. Kan De ikke komme og gøre det samme ved Tyrk, naar jeg dør, Hans Henriksen? Frøkenen tænker vel da ikke saasnart paa det ? Man kan aldrig vide det! lo hun.
Her skal vi ind, sagde Henriksen og strøg Hunden kærtegnende over Ryggen, før hun aabnede Døren. Men Frøknerne maa skræve over ham, for han kan ikke flytte sig. Rinaldo løftede Hovedet, da han sansede de Fremmede, og markerede en Gøen ved at aabne og lukke Gabet et Par Gange; saa sank han sammen igen; og Damerne slap over ham ...
Fordi Godsejeren ikke vilde se dem, lød det kort Og Frøknerne maa heller ikke gerne blive der ret længe; Godsejeren kan ikke taale det. Fra Dagligstuerne naaede man gennem Spisestuen ud i en lang, skummel Korridor med mange Døre. Paa en Bastmaatte udenfor én af dem laa Rinaldo, Onkel Joachims gamle Hønsehund. Den var saa gammel, at det ikke længere gav nogen Lyd, naar den gøede.
Han larmede videre. Stokken skulde findes! Det manglede bare, at de ogsaa skulde snyde ham for den ! Han gennemsøgte Havestuen og Spisestuen og de tilstødende Værelser. Den var der ikke. Og han kom ud i den lange, halvmørke Gang, hvor gamle Rinaldo laa foran Joachims Dør. Hunden løftede Hovedet og gøede. Men ikke en Lyd hørtes.