United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Her skal vi ind, sagde Henriksen og strøg Hunden kærtegnende over Ryggen, før hun aabnede Døren. Men Frøknerne maa skræve over ham, for han kan ikke flytte sig. Rinaldo løftede Hovedet, da han sansede de Fremmede, og markerede en Gøen ved at aabne og lukke Gabet et Par Gange; saa sank han sammen igen; og Damerne slap over ham ...
Tjeneren Philip viste sig i Døren til Godsejerens Privatkontor. »Der er en Herre !« Godsejeren greb hurtig Visitkortet. »Lad ham straks komme herind!« Tjeneren bukkede. Kort efter stod en yngre Mand i Værelset. En høj, mørk, aristokratisk Skikkelse uden Skæg og med skarpe, markerede Træk. »Det er altsaa Grev Campnell?« Detektiven nikkede kort. »Hvormed kan jeg være til Tjeneste?«
»Jo, Tak ...« spørgende gengældte han Haandtrykket. »Jeg har det meget godt, men ...« »Kan De maaske ikke huske mig?« »Huske? Næ æ « »Jamen prøv!« Herren prøvede, men uden Held. Han fikserede hende skarpt. »Næ, jeg kan ikke, Frue ...?« Den høje Mand med det sorte Haar og blege, markerede Ansigt smilede blot. Ægtemanden stod og saa til. Han forstod ikke et Ord af det Hele.
Det første Spil vandt jeg let nok, men jeg maa indrømme, at Kortene var mig gunstige, og at min Modstander ikke kunde spille anderledes end han gjorde. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har spillet bedre end i det andet Spil og reddede et Stik ved en Finesse, men Bart overvandt mig, markerede Kongen og gik ud i anden Omgang. Vi var nu saa ophidsede, at han lagde sin Hjelm fra sig og jeg min Chako.
De Herrer blev ivrigere, og Bankherren sagde højt til Krans: -Ja det er Maalet, min Ven, vi maa vække Publikum; og henne fra Sofahjørnet i Mørket sagde Skuespilleren med sin markerede Stemme: -Ganske vist der var tænkt paa en fransk Ballet men, oprigtig talt, vore egne gør det s'gu ligesaa godt ... og de to Herrer lo halvhøjt gennem Stuerne, mens Professoren, der støttede Hagen i sin Haand, sagde i sin alvorlige Tone: Ja Hygiejnen er upaatvivlelig Samfundets første Livssag.
Kihler, efterhaanden som Bøg blev ved at stemme Stolen i Vejret, og markerede hvert af Tallene med Stokken. Han lettede knap paa Hatten, da Flyge traadte ind. "Bliv ved, bliv ved!" raabte han til Bøg. Og Bøg blev ved, til han dirrede af Anstrengelse og Sveden i tunge Draaber brast frem paa Panden af ham. "Det var storartet!" sagde Kihler, "storartet! De er en ren Atlet. De burde uddanne Dem."
Men næppe var de borte, førend hun hensank i dystre Spekulationer over den menneskelige Egoisme og sin egen Forladthed ... Frøken Sofie stak Hovedet ind ad Asylets aabentstaaende Vindue. Et Øjeblik efter saas Tyrks markerede Ansigtstræk ved Siden af hende. Han havde lagt Forpoterne op i Vindueskarmen. Frøkenen slog en Arm om hans Hals.
Hans Ansigtstræk var ikke stærkt markerede, men fine; et sort, kruset Haar faldt ned over en høj, hvælvet Pande; Øjnene var brune og spillende, Næsen skarp, næsten lige, og den energiske Mund var halvt dækket af et tætklippet, rødblond Fuldskæg. Hans Gang var spændstig, Holdningen statelig.
Dagens Ord