United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kate sagde pludselig til Karl: Véd De hvad? jeg havde tænkt mig Dem ganske anderledes. -Saa-aa? sagde Karl ret uberørt. -Ja, sagde Kate, jeg havde oprigtig talt tænkt mig Dem adskilligt morsommere. Hun sad lidt og saá ud mod de to arbejdende Whistborde, og saa sagde hun: -Foregaar dette hver Søndag? Karl brast i Latter, saa de lo sammen.

-Sikkert, sagde Ministeren, og lidt efter sagde han, idet han saá udad Vinduet: -Denne gamle Mand er oprigtig som en Fortvivlet. Fru Harriette drejede hastigt Hovedet om mod Ministeren: -Ja, sagde hun og nikkede. Og de talte ikke mer, før Ministeren stod ud. Da Vognen atter kørte videre, førte Marschalinden pludselig hastigt Muffen op mod sit Ansigt: hun brast i Graad.

De Herrer blev ivrigere, og Bankherren sagde højt til Krans: -Ja det er Maalet, min Ven, vi maa vække Publikum; og henne fra Sofahjørnet i Mørket sagde Skuespilleren med sin markerede Stemme: -Ganske vist der var tænkt paa en fransk Ballet men, oprigtig talt, vore egne gør det s'gu ligesaa godt ... og de to Herrer lo halvhøjt gennem Stuerne, mens Professoren, der støttede Hagen i sin Haand, sagde i sin alvorlige Tone: Ja Hygiejnen er upaatvivlelig Samfundets første Livssag.

Godsejeren, hvis Frakke var lidt for snæver i Ærmegabene, hvad han hele Tiden følte, sagde: -Nej, der er s'gu nutildags ingen, der véd, hvad de skal gøre af deres egne Børn. Og Grevinden, der blev i sin Tankegang, sagde: -Nej, der er, som ogsaa min Mand siger, oprigtig talt, ingen, der er saa overflødige som vi. Alle Stuer var blevet fyldte og der taltes højt, fra alle Hjørner.

Emmanuelo de las Foresas kunde mange muntre Historier om vel udviklede Blondiner fra de to Verdensdele. Hr. Theodor Franz havde ogsaa sine Minder. Charlot lærte en Del af hvad Livet saadan giver. De talte ogsaa om Haandværket. Hr. Theodor Franz strakte Benene fra sig; og han blev oprigtig, med Hænderne i Lommen.

Deres Alvor syntes oprigtig, de gjorde Indtryk af en evig Stræben i konsekvent Efterfølgelse af hvert Bibelens Bud. De troede sig selv paa Fuldkommenhedens Vej og følte sig lykkelige. Inde i Byen gik deres Koner i Missionshuset til samme aandelige Underholdning og sang sig Resignation til i den Skæbne, der bandt deres Mænd til Kutteren de to Hundrede Favne borte ...

"Det er jo heller ikke saa lidt." "Nej, det er det sandelig ikke ... Og nu var det, jeg vilde bede Dem, Hr. Flyge: vil De give mig lidt om den unge Opfinder lidt Biografi, nogle Træk af hans Liv? Vi skulde jo ogsaa have hans Portræt ..." Flyge begyndte at more sig over hans Iver. "Ja, hvis jeg kan saa ... Men oprigtig talt: han er et ganske almindeligt ungt Menneske.

-Hør han skiftede Plads hvad Carl dog er for en underlig Patron ... Ellen lo: Hvormed, sagde hun og rettede paa Puden i sin Ryg. -Aa jeg mener, dette evige Hjemmestikkeri oprigtig talt der er ... ja ... I Damer han søgte lidt efter Ordene under Ellens Blik, der saa lige paa ham forstaar Jer ikke paa Sligt ... men forstaar Du, der er noget usundt ved ham ...

Da for at vise alle og enhver den rette Historie fra Begyndelsen og indtil Enden af dette vidt udraabte Besættelses og Trolddoms Værk, er dette til alles Efterretning forfattet, og af Akterne oprigtig uddraget, saaledes som det egentlig er befunden.

Mit Haab er, at De ikke vil bedømme mig altfor strengt efter disse Meddelelser, men i alt Fald maa De sige mig ganske ærlig, hvilket Indtryk dette Brev har gjort paa Dem, og ikke af Skaansomhed besmykke dette, thi hvad Gavn har jeg af denne Fortrolighed, naar jeg ikke tør stole paa, at den besvares oprigtig.