United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Sikkert, sagde Ministeren, og lidt efter sagde han, idet han saá udad Vinduet: -Denne gamle Mand er oprigtig som en Fortvivlet. Fru Harriette drejede hastigt Hovedet om mod Ministeren: -Ja, sagde hun og nikkede. Og de talte ikke mer, før Ministeren stod ud. Da Vognen atter kørte videre, førte Marschalinden pludselig hastigt Muffen op mod sit Ansigt: hun brast i Graad.

-Grandpapa er her, sagde Moderen og søgte selv Hans Excellence med Øjnene, mens den østrigske Minister tog Plads og talte hen over Fru von Eichwald, der stadig havde holdt sig ved Siden af Hendes Naade talende om Gastein. -Hvor Deres Naade har været saa mange Gange, sagde Ministeren. -Vi var der ifjor, sagde Fru v. Eichwald.

Var der Regler, man vilde foretrække for de tidligere, var der andre, som det modsatte var Tilfældet med. Det er muligt, at Ministeren fra først af havde paatænkt større Ændringer, men den almindelige Stemning nødte ham til at nøies med dette Compromis. De nye Regler bleve ved ministerielt Magtbud indførte i Skolerne, men havde ikke Autoritet nok til at gjøre sig gjældende udenfor dem.

Ministeren, for hvem jeg personlig udviklede Sagen, fandt dog, at det var for tidligt at tage nogen saadan Bestemmelse; han syntes, at Bogen ikke havde foreligget for Offentligheden længe nok; der kunde jo endnu komme mange Kritiker frem. Der kom imidlertid ingen.

Medens en stor Del af disse i Overensstemmelse med Ministeren ønskede Græsken afskaffet, kæmpede Andre, navnlig Heiberg og Tuxen, for dens Bevarelse.

Ministeren trak paa Skuldrene: »Hovedmændene maa naturligvis søges blandt de overordnede Officerer, saadan er det jo altid.« »Ja vel. Men derud over?« »Tør Ministeriet ikke have nogen enkelt mistænkt, Hr. Greve.« »Godt. Det er Infanteriet, Sagen drejer sig om. Der hviskes jo om detMinisteren nikkede. »Og kan der da være Tale om mere end en Snes fremragende Officerer her

-Hvide kommer straks, sagde Hendes Naade og, som om hun først havde set Hofjægermesterinden i samme Nu, forestillede hun paa én Gang Ministeren for baade Fru von Eichwald og Fru Mouritzen. ... Sofie gik ind i Køkkenet. Hun syntes, hun løftede Benene saa underlig højt op i Luften, mens hun gik. Der lød et Slag paa Døren, da hun kom ind. -Hvem er det? raabte hun.

... Ministeren kørte bort sammen med Fru Harriette. Han talte om Hr. von Bismarck og Østrigs kummerlige Stilling under Krisen. Pludselig sagde han: -De hører ikke efter. -Nej, min Ven, undskyld. Og lidt efter sagde Marschalinden: -Naar man ikke har set sin Ungdoms Venner i tyve Aar, kan der være et og andet at tænke over.

Et halvt Aars Tid senere, da Arbeidet allerede var næsten fuldendt, overraskedes vi ved at høre, at Ministeren, efter Nogles Mening foranlediget ved en unøiagtig Notits i "Kristeligt Dagblad", havde sendt vor Revision til det theologiske Fakultet med Forespørgsel, om det vilde anbefale den til Autorisation for den danske Folkekirke.

Og et Nu efter lagde han til: -Det er maaske Glimtene fra Æressalverne over vor Grav. -Deres Excellence, sagde Ministeren, kan ikke tro saa lidet paa Deres Folk. Hans Excellence rystede paa sit Hoved, med det samme Udtryk i sit Ansigt: -Jeg taler ikke om Folket, sagde han: et Folk lever længe og som det kan. -Det er kun Slægterne, der dør og hvis Arbejde kan dømmes.