Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juli 2025
-Ja, sagde Kammerherre Urne, der stod hos de andre, som vedblev at tale om Goethe: helst af alt vilde jeg have set Goethes Møde med Bonaparte. -Det var uforglemmelige Dage, de i Weimar, sagde Hendes Naade til Ministeren.
Ministeren fortalte, at han i sin Tid havde været Medlem af en østrigsk Kommission i Hertugdømmerne og, da Hans Excellence kom til, sagde han: -Jeg var ogsaa i Slesvig forrige Aar forrige Sommer i Flensborg og paa Dybbøl. -Stederne virkede, sagde Grev Clary lidt langsommere: ret sørgmodigt paa mig.
-Goethe, ja, sagde Hans Excellence: han drev det vel saa vidt som et Menneske kan: At dyrke sig selv som en Gud og have Ret dertil, naar han maalte sig selv med de andre. Fortuna fortis , skreg Pappegøjen. Ministeren, der skulde henvende nogle Afskedssætninger til Hendes Naade, greb Ordet Weimar og talte om det storhertugelige Hus. -En udmærket Slægt, sagde Ministeren.
Maaske vil Oprørsplanerne mislykkes, naar det kommer til Stykket, det kan jo være ... ja, men Skandalen er der! Sagen kommer frem! Landet og Officers-standen kompromitteres « Ministeren slog i Bordet, og Brynene rynkedes. »Og det #maa# ikke ske!« »Ja ja, saa maa vi handle,« afbrød Detektiven resolut. »Har De Mistanke til nogen bestemt?«
»Et Dokument!« afbrød Ministeren og vaklede. »Hos vor udmærkede Rowan? Er det sandt, Menneske, er det virkelig Deres Alvor?« Detektiven tog det frem af sin Brystlomme. » Tilmed et Sammensværgelses-Dokument med Deres regeringsbeskyttende Oberst som Hovedmand!« Han rakte Ministeren det. »Tja saadan er det.« Ministeren læste Navnene med hviskende Stemme og rystende Hænder.
»Sig det blot, Inspektør!« lød det pludselig fra Fangen, der ikke havde mælet et Ord før nu. »Anholdelsen er jo grebet helt ud af Luften uden nogetsomhelst Hensyn til det opgivne Signalement.« Begge Herrerne vendte sig spørgende imod ham. Skægget var borte, Manden var helt forandret. Grev Campnell stod for dem. Detektiven havde hermed vundet sin Sag for Ministeren.
Traktaten var bleven sendt tilbage af Dronningen. De Regeringsbefuldmægtigede fra Panama og Caracas ankom pludselig sammen og forlangte paa en noget paatrængende Maade straks at komme i Audients. De blev vist ind til mig. Ministeren selv er jo borte for Tiden. Audientsen var alt andet end behagelig.
#Nu#, i denne Sag, hvor det drejede sig om en farlig Forbryders #hurtigste# Paagribelse, følte Ministeren sig dobbelt betænkelig over, at lægge alt i Herredsfogdens Haand, og havde da straks henvendt sig til Grev Campnell om diskret Raad og Hjælp.
-Vil De ikke forestille mig? sagde Ministeren, og de gik alle tre hen imod Kammerherre Urne, der talte med den berømte Faders Søn. -Jeg har aldrig haft den Ære at blive Dem forestillet, sagde Ministeren bukkende. Kammerherren bøjede det graa Hoved: -Jeg lever jo nu saa ene, sagde han.
I en senere Skrivelse tilføiede Ministeren endnu, at man "særlig burde have Opmærksomheden henvendt paa saa vidt muligt at frie Oversættelsen for fremmede tyske og halvtyske Ord og Vendinger, der i kun altfor høi Grad mispryde den nu autoriserede Text." I flere Aar arbeidede Kommissionen trolig.
Dagens Ord
Andre Ser