United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da han var forsvunden, mumlede Kammerherren smilende: »Han vover saamæn det værste !« Og han fik Ret. Kapitel II. Som Kammerherren havde oplyst, boede Panama Diplomaten i en yderst beskeden Bolig i Notting Hill. Man skulde ikke have troet, det var en Gesandtskabsbolig: Daglig- og Spisestue i et, og et Soveværelse ovenpaa. Det var det Hele.
Ærlig talt, Grev Campnell, jeg tror, de begge er indfødte Evropæere, som i mange Aar har boet i de forenede Stater og dér har opnaaet deres Stillinger ved de hyppige politiske Konflikter.« »Hvor bor Panama Fyren?« »I en meget beskeden Bolig i Notting-Hill. Den anden bor finere paa Westbourne-Terrace.
Lidt efter slog Panama Diplomaten i hvert Fald Øjnene op og saa sig forvirret omkring. »Er Du daarlig, lille Jim?« »Er Du her endnu, dit Afskum!« »Ja, naturligvis er jeg her.« »Og Du griner af mig?« Han forsøgte at rejse sig. Langt om længe lykkedes det.
Nej det var Dig, der huggede den før. Du har den! Nu kommer Du med den!« Diplomaten fra Panama begyndte at lede paa Hylder og Borde efter sin Traktat, mens han skældte den anden al Hæder og Ære fra. Til sidst greb han en Revolver og truede løs. Caracas Diplomaten afbrød: »Hør kære, det ser virkelig ud, som der var en Misforstaaelse mellem os!
Han holdt en Revolver tæt ind mod hans Pande. Da Panama Diplomaten var kommen sig af sin første Forbavselse, begyndte han: »Det er en nydelig Opførsel, Gustav. Hvorfor kommer Du ind ad Vinduet og gebærder Dig saaledes?« Den mystiske Herre svarede med karakteristisk tysk-amerikansk Accent: »Synes Du, Slyngel af en Diplomat?« Joachim Panamagesandten saa sig forvirret om. »Ti stille dog!
Traktaten var bleven sendt tilbage af Dronningen. De Regeringsbefuldmægtigede fra Panama og Caracas ankom pludselig sammen og forlangte paa en noget paatrængende Maade straks at komme i Audients. De blev vist ind til mig. Ministeren selv er jo borte for Tiden. Audientsen var alt andet end behagelig.
Chloroformen havde virket. Kapitel III. Det var lidt senere paa Aftenen. Udsendingen fra Caracas kom for at besøge sin Kollega fra Panama. »Har Du travlt?« Panama Diplomaten svarede ikke. Den anden kom nærmere, men stirrede nu forbavset paa, hvad han saa. »Men hvad i al Verden ... er Du fuld Joachim?« En nærmere Undersøgelse fik ham dog til at tvivle ogsaa paa det. Men død da? Død i Stolen?
Panama Diplomaten havde netop endt sit beskedne Middagsmaaltid og sad nu alene ved Vinduet i triste Betragtninger: Panama Staten stod paa svage Fødder. Fik han ikke snart de Penge sendende, begyndte det at blive svært ubehageligt. Nu havde han allerede Salær for 4 Maaneder til Gode, men telegraferede han atter, fik han ganske simpelt hen intet Svar. Han kendte sit Land.
Dagens Ord