United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man tager sig sammen, man spænder Evner og Energi, naar man veed, at man maa stole udelukkende paa sig selv, og at der ikke er en Haand, der løfter sig for at holde igjen, hvis Vognen begynder at løbe ned ad Bakke. Og desuden har Egoismen et behageligt Modstykke i en exceptionel ydre Høflighed.
Han var endnu en meget smuk Mand; og Baronessen betragtede ham med Velbehag: Naa, Pastor Macaroni, sagde hun spøgefuldt og rakte ham sin store, røde, ringbesatte Haand endelig ser man Dem da! Alle have vi syndet! og os fattes Ære for Gud! sagde han. Nu vidste, Fru Johanne, hvor hun havde sin Mand.
-Er det Dem? hviskede Appel fra sin Seng. -Ja. Tine satte sig paa Kanten hos ham, og Appel tog hendes Haand. Saa faldt han tilbage i Feberen igen. I Vildelse var han hjemme, altid hjemme, i Viborg, ved Soen med "de unge Piger". Ude stansede Kanonerne ikke og Stormen lod ikke af, forbi de rystende Ruder horte man det flygtende Togs evige Vandren som et stigende Vand.
-Det er det sidste, sagde Hans Excellence og havde grebet Baronens Haand med et Greb, saa det sved. Baronen tog frem for sig, da Excellencen slap. -Godnat, sagde Hans Excellence igen og Døren faldt til. -Kør, sagde han og steg ind. Og Vognen kørte bort.
Men hvad er der dog i Vejen, lille Thora? spurgte Isidor og tog hendes Haand Sig mig det dog nu? Og saa kom det under stærk Hulken: Det er Far ...! Og hvad gør saa han da? Han lader mig sidde saameget alene ... Jamen, det vilde da være svært upassende, om Thora gik med ham hen i Klubben, det er jo kun for Mandfolk.
Den havde løsnet Taagerne omkring det; den havde tilvenstre udskilt de vildeste Anarkister, tilhøjre de blakkede, famlende Intransigente, men den havde samtidig i Midten formet et Parti med en Fane og et Program. Dette, de rene kollektivistiske Socialister, er det, der i Fremtiden vil tage Ledelsen af den røde Bevægelse i sin Haand.
Philosophen var fremstillet i hel Figur, staaende ved en langbenet Skrivepult, i den Grad duknakket og skutrygget, at man skulde tro, en usynlig Haand trykkede hans Ansigt ned mod Papiret; fra den lille graa Paryk strittede en Smule Haarpisk op over den høie kaffebrune Frakkekrave.
Men jeg skal være for Carl alt, hvad jeg kan. Greven tog hendes Haand: Det ved jeg, sagde han. Det ved jeg, Ellen, at Du vil. Han talte meget om det ønskelige i, at Sønnen kom hjem for at lære alle Forhold her at kende. Han skulde dog en Gang i Tiden ... og han maatte naturligvis være noget fremmed for alt, opdraget som han var i Brüssel-Pensionen men det havde været hans Moders Ønske ...
Du vækker jo hele Huset.« »Men her var Nogen herude i Gangen«, svarede jeg. »Aa det har vel været en Kat gaa nu i Seng! Klokken er jo over Et.« Ja saa var det vel bedst at gaae i Seng; jeg forføiede mig til Ro og slukkede mit Lys. Og nu stod atter hendes Billed saa lyst og klart for min Tanke hvor hendes Stemme var blød, og hendes Haand var fin, og hendes Øine vare klare!
Hans kongelige Højtidsdragt bestod af et Læderskørt, pyntet med paasyede Glasperler, en Slags Krone smykket med rødmalede Leopardkløer og hvide Haarduske, samt Masser af Kobberringe om Ankler og Haandled. I den ene Haand havde han en Fjervifte og i den anden en rødknappet Stok, og paa hans kongelige Næse sad Fætter Benedicts Briller.
Dagens Ord