United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aa hvor kunde vi dog ha' det godt her paa Havslunde, men saa gaar den gamle, væmmelige Fyr og ødelægger det hele for os! Taarerne strømmede hende ned over Kinderne. De ligefrem sprang hende ud af Øjnene, saa hastigt og pludseligt kom de: Hvad ... er ... en Fallitgaard? spurgte hun samtidig Ja, nu tuder jeg naturligvis igen! forsøgte hun saa at le Men hvad er en Fallitgaard?
Han næsten løb den hele Vej, og han kom derhen hidsig, stakaandet af Sult. Saa tvang han sig til at spise ganske langsomt og smagte sindigt hver Mundfuld, indtil han, næsten som i en Rus, forlangte mer og mer og spiste hastigt og over Maade; for paa en Gang at blive mat og overmæt og sidde med de mange halvtømte Glas foran sig, ludende og halvfuld, i et trægt Velbehag.
Da lød der en stille Puslen bag hendes Ryg; og hun vendte sig hastigt. Det var Pastoren, som var kommen hen til hende. Hun gjorde en Bevægelse som for at flygte. Men han greb hende blidt i Armen og holdt hende tilbage. Hans Ansigt var blegt som før, og hans Øjne og Miner trætte og slappe.
Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
Men Lange havde tilfældigvis været ombord paa det samme Malmøskib og fortalte det: -Man maa lufte sine Nerver, sagde han. Man maa lufte dem ... Skidt skidt er det, sagde han og holdt sig paa Baghovedet.... -Var forresten Bekendte ombord: lille Fru Stern blandt andre det er osse en pillet Kylling, hun, sluttede Lange. Erhard følte, han blev bleg og talte lidt for hastigt om andet.
Jeg heller ikke! vedblev Baronessen Hun bli'er vist Drengen en haard Sisken! ... Og jeg er da jaget af Gaarde! lød det haardt Men Enden er ikke endnu! lagde hun til og nikkede Enden er ikke endnu! ... Lad os saa komme i Seng! Stasia greb hende hastigt i Haanden og fingererede sig ivrigt hen over Kjolelivet oppe ved Halsen. Skal vi kvæle hende? spurgte den gamle.
-Tænk Dig, Harriette, hvilken Taalmodighed, sagde Moderen og slog Haanden ud mod Selskabsdamens Klude. Selskabsdamen havde rejst sig fra sit Arbejde: -Der bli'er dog altid et Slags Tæppe ud af det, sagde hun. -Ja, tilsidst, sagde Moderen. De gik ind i Dagligstuen til Hendes Naade, hvis Ansigtsudtryk skiftede hastigt, da de kom og de gik videre, ind til Hans Excellence: -Ja, Farvel, Onkel Hvide.
Det var, som Berg undgik at se ind i Stuen, hvor Bolling sad hans Blik gik kun saa hastigt hen over alting i Kokkenet. -Men De maa da ind til ham, De maa da ind til ham, sagde Madam Bolling, som forte den ene Haand rastlost over den anden i sin Bevaegelse. Det var saa laenge, rigtig laenge siden, at Skovrideren havde set her indenfor. -Ja, jeg maa dog se til ham, sagde Berg som for.
-Naturligvis kan de se Slottet, sagde Maria Carolina. Hun blev staaende i Vinduet, da Kastellanen vendte tilbage til Porten. Hendes Højhed gik et Par Skridt tilbage, da hun saa Josef Kaim. Hun stod et Øjeblik bleg ved Egebordet. Saa gik hun hastigt mod Døren. Selskabet var allerede paa Trappen. Hendes Højhed gik et Par Skridt ned og standsede. Det var en seks-otte Mennesker Folk fra Theatret.
Han skød Blikket hastigt over Bordet og fikserede den ene af Herrerne, den yngste, der sad med Hovedet støttet i Haanden. Det var en hvid, tæt Haand uden synlige Aarer eller Knoer, Fingrene gravede i det lysebrune Haar.
Dagens Ord