Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juli 2025
Og hastigt, mens et Glimt af Ømhed eller maaske kun af Beundring lyste, et Nu, i hans Øjne, gik han frem imod Moderen: -Du, Giverske, hviskede han. Moderen slog Øjnene ned, saa det næsten saá ud, som lukkede hun dem et Sekund: -Du giver, Fritz, sagde hun. Faderen gled bort. -Men, Tine, nu maa Folkene ind, sagde Moderen. De havde allerede samlet sig i Gangen.
Herrer i hvide Skjortebryster stod op i Parkettet, og friserede Damer trængte sig hastigt frem mellem Bænkene. Karl sad og nævnede deres Navne, Kritikeres og Forfatteres og Menneskers, Ida kendte fra Bladene. Ida sad og smaasnakkede af Glæde og fulgte hvert Navn, som han nævnede.
-Og jeg er saa bange for hans Sundhed, sagde saa Professorinden, og idet hun hastigt lagde Hækletøjet bort, tilføjede hun: -Kunde De ikke tale med ham? -Jeg? sagde Herluf ... Ja hvis det kan nytte. -For det er kun en Vane hos Erhard, sagde hun og hendes Stemme blev pludselig meget bevæget, det er slet ikke andet end en Vane ... at han er saa lidet hjemme. -Nej, sagde Herluf.
Men Regissørens Klokke gik som sædvanlig og de hørte Forspillet og Koret af Fyrstinde Artemisias Hofdamer: En Kop endnu, om jeg maa be'. En Kop endnu! Nej vil man sé hun drikker tre Tre Kopper Thé. Der blev banket let paa den modsatte Dør, og Betjenten gik ud. -Hvor er han? sagde Frøken Hansen, strækkende sig hastigt frem over Bordet, hviskende, som hun ikke turde tale.
Stønnen og Jamren blev tydeligere end nogensinde. »Kom saa med Lyset!« Han greb det hastigt. En Skikkelse stod midt i Værelset, svajende frem og tilbage med forfærdelig Stønnen. Den var indsvøbt i gult Stof fra Hoved til Fod. Detektiven gik hen imod den. »Hvad skal det betyde. Er De rigtig klog?« »Aa Tak, Tak, det var godt, De kom, Herre!« klagede Skikkelsen. »Ja vel!
-Uh, sagde han misfornøjet, men pludselig smilte han: -Vi fik ikke Foraar den Gang. -Nej, vi kommer nok ikke i Skoven. -Men, sagde Karl og skød afgørende Hænderne ned til Bunden af sine Lommer: Saa vil vi ud at more os. Ida lo: -Hvordan? sagde hun. -Ud et Sted en Aften at spise. Vi kan jo ta'e en anden med. -Det var da værre, sagde Ida hastigt.
-Godaften, min Pige, sagde Herren fra før og vinkede venligt Damen af. Men Paukerne blev ved at skratte, da Ida greb Karl om hans Arm: -Dér er Frøken Friis, sagde hun. Hun var blevet stiv som et Lig. -Naa, til Helvede, og Karl drejede Hovedet noget hastigt. Ja, dér er hun, sagde han.
-Jeg tager Tøjet paa, sagde Mathilde hastigt og gik ud. Asta blev siddende og ventede: hun vidste virkelig slet ingen Raad mer. Hun havde forsøgt alt, hvad hun kunde tænke lige fra den Dag, Mathilde, der var i Visit hos dem, inde i hendes Stue med ét, midt som de stod, havde kastet sig ind til hende og havde grædt og grædt, uden at svare og uden at tale, blot grædt og grædt...
Han gik rundt i sin sløve Dont, slatten og uden en Tanke. Efterhaanden kom ogsaa Kelnersulten over ham. Han led ved at bringe de krydrede Retter ud og ind. Lugten fristede ham, saa han maatte kæmpe, for ikke pludseligt at gribe ned i Fadene og mætte sig hastigt og forslugent.
-Sikkert, sagde Ministeren, og lidt efter sagde han, idet han saá udad Vinduet: -Denne gamle Mand er oprigtig som en Fortvivlet. Fru Harriette drejede hastigt Hovedet om mod Ministeren: -Ja, sagde hun og nikkede. Og de talte ikke mer, før Ministeren stod ud. Da Vognen atter kørte videre, førte Marschalinden pludselig hastigt Muffen op mod sit Ansigt: hun brast i Graad.
Dagens Ord
Andre Ser