Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juli 2025
Og som blev hun elektriseret ved Kulden, som blev hun berust ved Synet af dette Guld i Guld, løftede hun med et Skrig af Triumf den blottede Arm med en Haandfuld af de blinkende Mønter der faldt som en gylden Regn over Nourvadys Gulv, mens Tæpper hastigt sank. Det var ikke Bifald, der lød. Det var Rasen.
Hun blev ved at se paa ham. Berg tog hendes Haand, lidt hastigt, og gik. Madam Bolling og Tine gik ud i Kokkenet; der stod Kringlen. Ude i Gaarden gik Berg forbi med en Flok Officerer. -De holder dog Modet oppe, min Pige, sagde Madam Bolling, der var ved Vinduet og saa efter de gode, ranke Skikkelser. Tine stod ved Vinduet; hun svarede ikke. ... Lidt efter fulgte hun Madam Bolling paa Vej.
Og paa andre Dage fløj Kompagnonerne forbi hinanden paa Gangene med et hastigt Haandtryk og urolige Øjne for at komme bort igen; havende travlt med, man vidste ikke hvad; eller lukkende sig inde til de evige »Forhandlinger om Prioriteten«, som Adolf og Spenner drev overalt: i Kontorerne, i de smaa Restaurationskabinetter, saagar i Garderoberne med Kommissionærer, Agenter og dunkle Projektmagere, der dukkede op i Etablissementet paa Trapper og Gange og blev skjulte og bespiste i alle Kroge otte Dage lang, til de gav Plads for andre.
Marts saa Dick til sin Rædsel, at Barometret var faldet yderligere, og nu stod paa kun 27° 9'. Stormen voksede hastigt til en Orkan, der gjorde det nødvendigt at tage alle Sejl ned. Ved de flinke Negres Hjælp lykkedes det ham at faa bjærget alle de lavere Sejl. Dernæst lod Dick Tom tage Roret, medens han selv, Austin, Aktæon og Bat gik tilvejrs, og Herkules løsnede Tresserne paa Dækket.
Skovrideren gik ud og hentede Doktoren, der kom i Kjole og med Dannebrogskorset: Hvad er det, gamle Ven, gaar De i Reden paa Festdagen, sagde han, men blev pludselig alvorlig, da han saa Brandt: Løft ham, sagde han til Skovrideren og begyndte hastigt at høre Brandt paa Bryst og Ryg.
-Ja saa er jeg til Deres Disposition, sagde Konferentsraaden og saa' hastigt hen paa ham, før han atter dukkede sig over sine Papirer. -Eller jeg til Deres, Hr. Konferentsraad, sagde Adolf med et let Buk og satte sig. -Ja det er ganske vist mig, sagde Konferentsraaden langsomt, der har ønsket at tale med Dem. Vi maa han søgte noget om Ordene en Gang tale ud med hinanden; han tav lidt.
Hans Excellence gik ind i sin egen Stue og lukkede efter sig. Sofie stod derinde i en Krog: -Hvad vil hun? sagde han. -Hun skulde hun skulde gerne ha'e Penge: -Til Hendes Naade, stammede Sofie hastigt. -Hm, sagde Hans Excellence.
De stod alle om Sengen. Bai knælte ned og hulkede. De fór alle sammen: det var Telegrafen, der lød ind gennem Stuerne og meldte Tog.... Katinka slog Øjnene op. Se, se, sagde hun og løftede Hovedet. -Se Solen, sagde hun: se Solen over Bjergene. Hun løftede Armene, de faldt ned igen, og gled ned ad Tæppet. Doktoren bøjede sig hastigt frem over Sengen.
Tilsidst kom hun, og da han kendte hendes Skikkelse, der kom hastigt imod ham i Mørket, blev han forvirret, saa ingen af dem talte, mens de hurtigt ned mod Vandet. Hun var foran hun næsten løb og Erhard blev endnu mere forvirret ved Synet af hendes Skikkelse, der ligesom flygtede foran ham: Ja noget er der sket, sagde han.
Hvis Dick Sand og hans Følgesvende havde kendt Abernes Sædvaner, vilde denne Tavshed have forbavset dem ikke lidt, men nu vaagnede de, en efter en, styrkede, friske og ubekymrede. Men en anden Ting vakte dog Dicks Opmærksomhed, da man, efter et hastigt Morgenmaaltid, atter var paa Marschen. Man befandt sig jo efter Harris Opgivende i Pampaen.
Dagens Ord
Andre Ser