United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Er Doktor Larsen ikke hjemme, saa hent en anden ... Men gaa ud gennem Køkkenet, og vis ogsaa Doktoren den Vej, at Fruen ikke hører noget! Oppe i Gæsteværelset laa Barnet. Herredsfuldmægtigen stod bøjet over ham. Drengens Ansigt var end frygteligere at se, nu han droges med Døden. Øjnene var lukkede, og Hænderne krampagtig knyttede.
Brystet gik pibende op og ned. -Hvorfor spiller hun ikke? sagde hun igen. -Hun spiller jo, Tik.... -Hun hører ikke mer.... -Den døende rystede paa Hovedet: -Jeg hører det ikke, sagde hun. -Salmen, hviskede hun, Salmen. Hun laa lidt igen, stille. Doktoren sad med hendes Puls og saa' paa hendes Ansigt. Saa løftede hun sig op og rev sin Haand løs: -Bai, skreg hun, Bai. Agnes rejste sig og løb ind.
Doktoren mente ogsaa, det var bedre, hun blev hjemme. Berg var Stella til megen Trøst i denne Tid. Hun var længe veget tilbage for at betro sig til nogen. "Det er Eksaltation, kære Stella," havde Excellencen en Gang sagt, kort før sin Død. "Vogt Dig for at gøre det til mere og tal ikke til nogen om de Bagateller." Hun havde forstaaet ham.
Og pludselig, uden nogen forudgaaende Beslutning, snappede han en Pude af den nærmeste Seng og pressede den haardt ned omkring sin Søns Ansigt. Et Kvarters Tid efter kom Elise med Lægen. Han gik straks hen til Drengens Leje og bøjede sig undersøgende ned over ham: Er han død, Doktor? spurgte Isidor fuldstændig rolig. Ja, sagde Doktoren og godt det samme!
Hoste og Smerte i Brystet vedblev at plage ham; han var kun oppe midt paa Dagen, og selv dette var snarere Følgen af en Halsstarrighed, som ikke vilde give tabt, end det var, fordi han følte sig vel ved at forlade Sengen, i hvilken Doktoren helst vilde have holdt ham.
Hendes stakkels tunge Fødder kunde ikke komme op ad de tre smaa Trin. -Tak Doktor. Men mit Sjal.... Doktoren tager det blaa Sjal paa Bænken: Deres Yndlingsstykke, siger han. Katinka vender sig i Døren og ser ud over Markerne: I disse Dage er her smukt, siger hun. Om Eftermiddagen fik hun alle Sagerne til Salaterne ind paa Stuebordet. Hun skar Rødbeder og Kartofler i Smaastykker paa et lille Brædt.
De to Herrer følte sig, som naturligt var, dybt rystede over Nattens Begivenheder; og Hendes gamle Naade repræsenterede ved denne Lejlighed som altid, naar hun optraadte, Ligevægten og Overlegenheden. Og Deres ulykkelige Søn? spurgte Doktoren næsten med Taarer i Øjnene Hvordan bær' han Slaget?
Han stod hende ganske naer, uden at vide det, faldt hun ind imod ham, mens hun sukkede. Og foran Lugerne, bag Foraeldrenes Ryg. tog han hende, daekkende hende med Kys. Bolling havde rejst sig, og de var atter kommet ned. Hundene fulgte dem med Jubel. Doktoren var i Skolen. Han vilde give Bolling Sovemiddel.
Han satte sig til at skrive Recept ude i Stuen midt mellem Gæsterne, mens Fru Brandt stod hos, og Amtsraadmedlemmerne talte højt i Munden paa hinanden om Dagen og om Talerne og om Festen: -Brandt faar det jo altid saa voldsomt, sagde Fru Brandt. Doktoren svarede ikke: inde i Sengen sagde Brandt, der var blevet ligesom noget roligere efter at have set Doktoren: -Og hvordan skal det saa gaa iaften?
Ida hørte kun efter Doktorens Trin. Saa lød Moderens Aandedrag tungt, som hun kendte det ... som hun kendte det ... Og paa én Gang begyndte Ida at hulke, stille og fortvivlet af Taknemmelighed.... Doktoren kom hen imod hende, og hun vilde rejse sig: -Jeg hørte Vognen, sagde han, mens hun saá op i hans Ansigt. -Det er maaske bedre, De ikke gaar ind straks, sagde han.
Dagens Ord