United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja du bliver vel ved os nu en bitte Tid. Du skal fortælle os mange Ting, som har set noget. Niels saa stift frem for sig. Pludselig satte han sig haardt med Ryggen imod Væggen: Her er ellers noget paa Færde, her paa Egnen, sagde han med sænket Røst, mon du ikke skulde have spurgt noget? Mikkel saa op fra Maden og rystede paa Hovedet.
Der var særlig een Klasse af Mennesker, som Katastrofen ramte haardt: Kunstens og Literaturens letsindige Verden med dens store Behov for Luxus, dens stærke Fantasi og dens gamle Tro paa, at Guld og grønne Skove engang maatte dumpe som stegte Duer ned i Munden paa den.
"Kæreste lille Barn, hvad er der? Tog jeg haardt paa din kære, lille Haand?" udbrød Lord Robert ømt. "Nej," hviskede jeg, "men jeg kan ikke høre paa Dem. Jeg skal tilbage til Claridges nu, og jeg skal giftes med Hr. Carruthers." Han slap min Haand, som om den havde stukket ham. "Du gode Gud! Saa er det sandt," var alt, hvad han sagde.
Da man nu i Wien og Berlin havde reist sig imod Regjeringen, og da man i Frankfurt syntes at ville reorganisere det tyske Forbund i liberal Retning, betragtedes det tyske Folk som en Forkæmper for Friheden, og i det slesvigholstenske Oprør saa man et Vidnesbyrd om det Samme . Det hjalp ikke, at man gjorde opmærksom paa, at det tværtimod var en dynastisk Reisning, beregnet paa til Fordel for en uberettiget Prætendent yderligere at sønderlemme det Land, der havde lidt saa haardt for sin Troskab imod Napoleon, eller at man viste dem, at Forholdet imellem Danmark og Tyskland var ganske det samme, som imellem Lammet og Ulven i Fabelen.
Carruthers Ansigt blev igen haardt, og jeg rejste mig for at sige Godnat. "Lov mig, at De vil komme ned og give mig Kaffe i Morgen tidlig," sagde han, idet han aabnede Døren for mig. " Qui vivra, verra ," svarede jeg og gik ud i Vestibulen. Han fulgte med og blev staaende, medens jeg gik op ad Trappen. "Godnat," sagde jeg sagte, da jeg kom helt op, og jeg lo lidt jeg véd ikke hvorfor.
Den gamle gik forbi, talte til hende og søgte at klappe hendes Haar; hun drog Hovedet bort. Hun satte sig i Dagligstuen foran Ilden. Hvor den slikkede Brændet ... Hvor er han dog? Mon han dog ikke kom hjem? Hun begyndte at gaa op og ned ad Gulvet med Hænderne paa Ryggen. Hun virrede med Hovedet, som jog hun Fluer fra sit Haar, og hun trampede haardt i, naar hun gik.
Mangt et Sted blev disse Pallas Athenes Udsendinge bortjagne, og man lukkede Døren haardt i for dem, men der var ogsaa mangt et Sted, hvor man modtog dem med en gjæstfri Velkomsthilsen og bød dem fæste Bo og fulgte deres Kald. Ogsaa til det Hus, hvor vi i Aften have forsamlet os, kom en saadan Alfeskare, og ikke blev den vist tilbage, ei heller var man døv for dens Ord.
Stovler blev slaaet haardt af i hele Huset. Lieutenanterne i Havestuen kladskede som i Ferieglaede de flade Haender mod Vaeggene, til Signaler det var som alle Livsaander slap los forst nu, de kom af Klaederne igen og i de gode Senge, hvor de laa i rene Skjorter mellem Laerredslagener. Glad Staahej var der i alle Stuer, og i Seng krob de i hver en Krog.
Medens han løb, klemte han uvilkaarligt Øjnene haardt i, fordi han blev ved at se hende, der havde taget saa flammende kærligt imod ham, han følte hendes Hænder endnu i sit Haar. O, hun havde trykket hans Hoved saa fast, saa fast mod sit Bryst og selv græd han i Smug ved hendes Hjærte . . . Otte sprang en Alen lige op i Luften ved Tanken som ramt af en Kugle.
Det samme Klagemaal vender tilbage, Luften ømmer sig, de usete Ganer kvækker med stædig Bedrøvelse, og Luften svirrer. Men da Klokkerne i Byen havde talet og forklaget længe, tog de pludselig alle haardt paa Vej, de klemtede, de stormede.