United States or Bahrain ? Vote for the TOP Country of the Week !


Sangerinden, der var svær og kortbenet som en japansk Høne, begyndte at fæste Diamantaigretter rundt i sit Titushoved, mens hun trippede uroligt mellem de to Spejle: -Er der saa faa! sagde hun ængstelig. -Ikke et Menneske, erklærede Pianisten.

Geheimeraadinden . Min Søn havde just i Sinde at gaae sin Tilkommende imøde, som er ude at promenere med ... Baronen . Skriveren jeg veed det; hun har min Tilladelse, Ambrosius er en honnet og vellært Person. Geheimeraadinden . Ganske vist; men mon disse Informationer dog ikke distrahere Abigael vel meget, saa hun glemmer at fæste Tanken paa det, som er mere magtpaaliggende?

Hendes Hænder gled ned fra Bogen, og stille, stirrede hun, i Spejlet, ind mod sit eget Billede, som hun ikke saá. -Ja, sagde hun ud i Luften og rejste sig: det maa være. Selskabsdamen bankede igen og spurgte, om hun ikke skulde hægte Fruens Kjole. -Tak, jeg er færdig, svarede Moderen. Selskabsdamen saá paa Tusindfrydene: -Men skal jeg dog ikke fæste Blomsterne? sagde hun.

Overleveringen fortæller, at denne en Dag i sine bedste Aar kom ridende fra Thorsminde ind paa Rasmus Olufsens Gaard, Lillegaarden, et Fæste under Egesborg Gods. Er din Kone hjemme? spurgte han. Jo, sagde Rasmus Olufsen med Huen i Haanden hun er oppe i Stuen. Vil Du holde ved Hesten saalænge ... jeg skal tale med hende. Jo, sagde Rasmus Olufsen. Tyve Minutter senere red Hr. Nils atter bort.

Saaledes ogsaa med vore Ønsker og Begjæringer: vi kunne ikke hindre, at de flyve gjennem Sjælen, men vi kunne vel hindre, at de fæste blivende Bo derindeVi gik ned ad Høien og vendte tilbage ad den Sti, som førte langs Fjorden. Ogsaa her var Alt tyst og stille, det hvide Snelagen var bredt over Alt og ligesom lyste os frem i Mørket.

Tjeneren havde slaaet Fløjdørene op, saa alle Rum var aabne. I den inderste Stue faldt Solen ind og lyste paa en Sølv-Merkurs løftede Stav. Hendes Naade, der, med et Haandspejl i sin Haand, lod Selskabsdamen fæste Nikolaj I's Diamantbrosche i sin Hals, sagde til Moderen: -Sæt Dig dog, bedste.

Mangt et Sted blev disse Pallas Athenes Udsendinge bortjagne, og man lukkede Døren haardt i for dem, men der var ogsaa mangt et Sted, hvor man modtog dem med en gjæstfri Velkomsthilsen og bød dem fæste Bo og fulgte deres Kald. Ogsaa til det Hus, hvor vi i Aften have forsamlet os, kom en saadan Alfeskare, og ikke blev den vist tilbage, ei heller var man døv for dens Ord.

Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet Moses's Ansigt Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt, hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed? Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig Herlighed.

Efterdi vi altså have et sådant Håb, vi frem med stor Frimodighed og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet , at det, der forsvandt, fik Ende. Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.

Nu har en af vore Mæcener været ukritisk nok til at gaa hen og forelske sig i det. De taler lidt for beskedent om Deres Kunst, til at man ret kan fæste Lid til Deres Beskedenhed, især da der vel ingen Grund er til den. Det sidste tilføiede jeg, fordi Minna sendte mig et bebreidende Blik, som om hun frygtede for, at Samtalen skulde antage en spydig og personlig Charakter.