United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hendes Hænder gled ned fra Bogen, og stille, stirrede hun, i Spejlet, ind mod sit eget Billede, som hun ikke saá. -Ja, sagde hun ud i Luften og rejste sig: det maa være. Selskabsdamen bankede igen og spurgte, om hun ikke skulde hægte Fruens Kjole. -Tak, jeg er færdig, svarede Moderen. Selskabsdamen saá paa Tusindfrydene: -Men skal jeg dog ikke fæste Blomsterne? sagde hun.
Og da Selskabsdamen var gaaet, spurgte hun og saá paa Moderen: -Har Du talt med Hvide? -Næsten ikke, Grandmama. Jeg har jo været ude. -Ja, jeg ikke heller, sagde Hendes Naade og flyttede sine Hænder uroligt paa Bordet, til hun, lidt efter, sagde: -Og saa har vi tilmed Middag idag. -Er det ikke godt? sagde Moderen: Det adspreder altid Grandpapa.
Og pludselig sagde hun: -Vil De dog ikke ha'e den? Selskabsdamen, der plejede at lade sig tilflyde sin Del af Moderens Kufferter, sagde, mildt afværgende: -Men den er jo saa god som ny. -Kære Ven, sagde Moderen: jeg har den jo aldrig paa: -Tal dog ikke om det. Selskabsdamen lagde det gule Klædningsstykke hen paa en Stol og fandt tilsidst den Baréges: -Her er den, sagde hun.
-Ja, sagde Faderen og gik op til sig selv. Moderen sad endnu paa Stolen foran sit Spejl, mens hun hørte Faderen gaa frem og tilbage og klæde sig om. Siden Selskabsdamen gik, havde hun ikke rørt sig. Kun nu og da aabnede hun Øjnene og lukkede dem igen. Faderen bankede paa hendes Dør. -Ja, kom, sagde hun. Faderen kom ind, kjoleklædt og rank: -Skal vi gaa ned? sagde han.
Vognen holdt udenfor Excellencens Port og Moderen gik ind. -Sig kun, jeg er kommen, sagde hun til Georg, da der blev aabnet, og hun gik op til sig selv. Georg lukkede Excellencens Dør. Hendes Naade blundede allerede i sin Stol, inde i Dagligstuen. Selskabsdamen syslede lydløst med sine Klude. -Aa ja, aa ja, stønnede Hans Excellence i Søvne.
-Ja, om man kunde opnaa at faa en første Sal, sagde Hendes Naade: men Hvide siger jo, han taaler ikke Trapper. -Videre. Selskabsdamen læste igen: "Herskabelig Lejlighed, ti Værelser, Anretteværelse, Badeværelse o.s.v., første Sal. Bredgade 60. Portneren anviser."
Det bankede paa den ene af Dørene: -Hvem er det? raabte Hendes Naade og havde allerede set Jægermesteren, hendes Søn, der aabnede Døren: -Det er mig, sagde han. -De kan gaa, sagde hun til Selskabsdamen: -Lad tænde. Hendes Naade bøjede sig ned over Jægermesteren, der allerede, hulkende, var falden ned i en Stol: -Min ulykkelige Dreng, sagde hun: min ulykkelige Dreng, hvad har han gjort Dig?
-Tænk Dig, Harriette, hvilken Taalmodighed, sagde Moderen og slog Haanden ud mod Selskabsdamens Klude. Selskabsdamen havde rejst sig fra sit Arbejde: -Der bli'er dog altid et Slags Tæppe ud af det, sagde hun. -Ja, tilsidst, sagde Moderen. De gik ind i Dagligstuen til Hendes Naade, hvis Ansigtsudtryk skiftede hastigt, da de kom og de gik videre, ind til Hans Excellence: -Ja, Farvel, Onkel Hvide.
Lamartine: -Men Hvide føler det jo ikke, sagde hun. Der lød et Pappegøjeskrig inde fra Stuerne. Det var "Poppe", der vaagnede ved den stigende Temperatur og skreg sit: Fortuna fortis , ud gennem alle Værelserne. -Dæk dog til for det Dyr, sagde Hendes Naade. Fortuna fortis , skreg Pappegøjen, til Selskabsdamen havde faaet Buret dækket og igen var vendt tilbage.
-Men godt var det, at Damen ikke havde faaet hende i Haanden. For det var jo hændet en Selskabsdame ... og hun kom løbende ud paa Gangen, op ad Trappen, ind til Grevinden og raabte: en Dame kom ud af Væggen og hen imod mig og lige op til mig og tog mig i Haanden og drejede mig rundt.... -Og saa, i det samme Nu, blev Selskabsdamen gal.... -Ikke til at redde, hun var gal. Fortalte Moderen.
Dagens Ord