Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Tjeneren havde slaaet Fløjdørene op, saa alle Rum var aabne. I den inderste Stue faldt Solen ind og lyste paa en Sølv-Merkurs løftede Stav. Hendes Naade, der, med et Haandspejl i sin Haand, lod Selskabsdamen fæste Nikolaj I's Diamantbrosche i sin Hals, sagde til Moderen: -Sæt Dig dog, bedste.
-Fra hvem? spurgte Hendes Naade, mens Selskabsdamen, der trykkede Skuldrene sammen i sin Lænestol, ikke tog Øjnene fra Gaffelen, der rystede i Hendes Naades Haand. -Fra Hans. Der var stille nogle Øjeblikke, Hans Excellence stod ved Vinduet. -Hvad skriver han? spurgte Hendes Naade, der bestandig tvang sig til at spise. -Som sædvanligt.
-Han kan gaa, sagde Hendes Naade, der havde krammet om sin Pengepung, og, paa én Gang, med sit Lommetørklæde aftørrede sine Tindinger, der var blevet fugtige. Selskabsdamen var holdt op med at læse. -Hvorfor læser De ikke mere? spurgte Hendes Naade og hørte ikke, hvad Frøkenen svarede.
Moderen tog Blomsterne op i sin Haand. Et Øjeblik endnu betragtede hun de hvide Blomster. -Tak, sagde hun: -Men lad dem visne her. Og idet hun smilede til Selskabsdamen, der saá paa hende, sagde hun: -De véd, jeg holder saa meget af visnende Blomster. Selskabsdamen vilde gaa, da der hørtes Støj i Gaarden. Det var Hestene, der blev spændt for.
I Gaarden var der næsten mørkt. -Arkadia, raabte Moderen. -Slip mig, Frederiksen, lød det nede fra, i Skumringen. Moderen lukkede Vinduet og vendte tilbage til Lysene. Selskabsdamen bankede paa og kom ind. Hun spurgte, om hun ikke kunde hjælpe Fruen. -Jo Tak, sagde Moderen, medens de dejlige Hænder laa i hendes Skød: hvis De vilde tage min Kjole op af Kufferten.
Nedenunder var Selskabsdamen begyndt at klæde Hendes Naade paa. Det var en Smule besværligt paa Grund af Hendes Naades Gigt. -Passer De Temperaturen? sagde Hendes Naade. Ja, Selskabsdamen passede den. Termometrerne blev i Dagligstuerne anbragt en Tomme over Gulvtæppet for daglig at konstatere Fodkulden for Hans Excellence.
-Har Du hørt det? -Ja, Grandpapa. -Saa svarer man, sagde Hans Excellence. En Bleghed var strømmet over den unge Mands Ansigt og han gik. Hendes Naade sad stadig i sin Stol: -Hvor er Hvide? spurgte hun. -Hans Excellence er i sit Værelse, sagde Selskabsdamen. -Jeg paaklædes Klokken fem, sagde Hendes Naade og gjorde en Bevægelse med Haanden. -Sluk, sagde hun og vendte sig til den slanke Tjener.
-Der boede Legationsraad Duus, sagde Hendes Naade og hun lagde til Legationsraadinden var død der og Hendes Naade gav ikke Agt paa Lejligheder, hvor hun vidste om Dødsfald : -Der var ellers rart. Georg var kommen ind. -Læg Tæppet om mig, sagde hun, og da Georg havde bøjet sig for at lægge Tæppet om hendes Knæ, sagde hun, mens Selskabsdamen blev ved at læse: -Hvor er hans Excellence?
-Vi har den jo fra Kælderen, sagde Hendes Naade: jeg bad jo for mig, lille De, men Hvide vilde ha'e den Butik og jeg maatte undvære min Vinkælder. Selskabsdamen vidste det. -Hvormeget er der? spurgte Hendes Naade. -Tretten Grader. -Hm. Lad dem saa hænge, De, at Hvide kan se det. Hendes Naade skød Læberne frem, hvis skønne Bue en Gang havde begejstret Hr.
-Skal der spændes for? spurgte Moderen og vendte sig hastigt om mod Selskabsdamen. -Ja, Hans Excellence kører ud, svarede Selskabsdamen. -Men hvorhen dog? spurgte Moderen. -Hans Excellence har ikke sagt det. Moderen gjorde en Haandbevægelse mod Selskabsdamen, der gik. Porten blev slaaet i. Hans Excellence var kørt ud. Hans Excellences Vogn holdt udenfor det Gludske Hus.
Dagens Ord
Andre Ser