United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvormeget eller hvorlidt, der skal gøres for Skønheden, maa bestemmes i hvert enkelt Tilfælde. Men denne Nedskæring af afblomstrede Stauder har ogsaa et andet Formaal, nemlig at forynge og forny Planten. En af de mange Aarsager, hvorfor Staudeplantninger mislykkes, er at dette Beskæringsarbejde, der ved Rosenkultur anses som selvfølgeligt, forsømmes ved Stauderne.
Saa blev Franz vant til det nye Liv, og der kom en Overgang, hvor han følte sig meget træt og altid søvnig. Hans Kammerater var heller ikke morsomme. De talte om deres egne Ting, om Pladserne de havde haft og om hvormeget de tjente. De havde en Kæreste blandt Stuepigerne eller i Køkkenet, og forresten sov de den meste Fritid. Om Gæsterne talte de sjældent. Og det var det, som interesserede Franz.
Han vil heller ikke, undlade at vise Dig, hvorledes han har ført et Vandløb fra en Høide, der ligger en Fjerdingvei borte; med Stokken vil han betegne, hvor langt hans Jorder strække, hvormeget der endnu er uopdyrket, og han vil berette Dig, hvormeget han har drevet Plantagen op, siden han fik den han skjuler Intet og viser Dig som Rosinen i Pølseenden den deilige Fuldblodshoppe, som ved sidste Væddeløb vandt Pokalen.
Naar De kan lade være at sladdre af Skole, skal jeg fortælle Dem en Hemmelighed, og det er, at naar man har med Fruentimmer at bestille, gjør man bedst i ikke at fortælle dem, hvormeget man holder af dem, for det kan de ikke godt taale at høre. Men det hører nu ogsaa til de Ting, som De vil erfare, naar De engang selv bliver gift.« Dermed dreiede han sig rask omkring og gik videre.
Ja De er en udsøgt Kavaler, er De! Da Nils havde ringet paa, og Fru Seemann stod i Entréen, sagde han: Ja, saa kommer jeg altsaa paa Tirsdag? Ja, Tusind Tak! De véd ikke, hvormeget De er for mig! Følelsen er gensidig, kære Frue! Det giver en saadan fælles Tryghed at være sammen med Mennesker, der forstaar En! Gud velsigne Dem, ja, ikkesandt?... Tør jeg bede Dem hilse hjemme.
-Vi har den jo fra Kælderen, sagde Hendes Naade: jeg bad jo for mig, lille De, men Hvide vilde ha'e den Butik og jeg maatte undvære min Vinkælder. Selskabsdamen vidste det. -Hvormeget er der? spurgte Hendes Naade. -Tretten Grader. -Hm. Lad dem saa hænge, De, at Hvide kan se det. Hendes Naade skød Læberne frem, hvis skønne Bue en Gang havde begejstret Hr.
Ved Lyden af hans Stemme rettede Hans Excellence pludselig hele sit Legeme og de store Aarer i hans Pande svulmede under en kæmpemæssig Anspændelse, mens han sagde meget brat: -Der er altsaa sælgelige Papirer? Hans Tunge var stanset et Sekund i Munden foran. Ordet "sælgelige", men hans Stemme lød som altid: -Saa maa Du sælge, sagde han. -For hvormeget?
-Tak, sagde Fru Gravesen: Vil De gaa herind? hun aabnede Døren til Værelset bag Balsalen og lukkede den efter dem igen. -Strax, hviskede Bybudet forstaaelsesfuld: i Løbet af et lille Kvarter, Frue. -Hvormeget? sagde han og blinkede diskret, idet han stak Etuiet til sig. -Ja ... jeg véd ikke, sagde Fru Gravesen helt ulykkelig.
Men Moderen sagde til Tine fra Skolen: -Kære Ven, Børn er Børn, hvad de ikke hører her, det hører de i Borgestuen. Det var særdeles sandt. Børnenes gladeste Timer var i Borgestuen. Der var saa koghedt, saa de blev glorøde i Hovederne, mens de sad i Krogene og hørte til. Der var bestandig stor Forsamling fra hele Landsbyen, fordi aldrig nogen tænkte paa, hvormeget øl der blev fyldt i Krusene.
Ingen skal oftere finde mit Hus, hvormeget I end vil søge!“ Og saa hørte de kun et Sus i Luften, da han fløj. Drengen søgte siden ofte efter Kæmpens Hus men ikke engang en Murtørv var der at opdage paa det Sted, hvor det havde staaet. Her ender denne Fortælling.“ Gennem Teltaabningen kunde man skimte Kingigtok, der stor og stejl hævede sig over alle andre Fjælde i Omegnen.
Dagens Ord