United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og man kan vel ikke gaa uden? Tror De?" "Kære Frue det Spørgsmaal har jeg virkelig ikke sat mig ind i." "Nu tænker De paa noget uartigt. Fy Dem an, jeg vil ikke se Dem for mine Øjne mere." "Aldrig mere?" "Nej aldrig mere. Nu kan De gaa hjem til Deres lille Kæreste.
»Dokumentet!« Obersten lo forceret. »Jamen, kæreste Mennesker, jeg har det skam ikke. Ja, det lyder lidt underligt, men jeg har det ikke. Det er bleven borte.« »Borte!« lød det i Kor, og Forfærdelse læstes i alles Ansigter. »Snak, det er Løgn! I skal ikke tro ham!« protesterede den fornuftigste. »Det ligger i Stokken. Hvor er den? Kom med den, nu i en Fart!«
Frederikke rødmede: Nej, ikke mere ... Det vil jeg ikke mere ... Charlottes Øjne lynede: Saa siger jeg til Mor, at Du løber og spiller Kæreste med Elev Jakobsen! Pyt! Hvad tror Du, jeg bryder mig om det ! Den anden slog øjeblikkelig om: Kom ...? bad hun ydmygt og strakte Armene frem. Nej , siger jeg jo! Og ud fôr Frederikke af Værelset ... Klokken var tre.
-Det er Erhards Syndebuk, sagde Fruen. »Skammekrogen« var et Privat-Hjørne af Spisestuen med et Divanbord og den gamle Sofa fra Provinsdagligstuen. Erhard paastod, at hans Moder flyttede derind og strikkede, naar der ingen var hjemme. -Ja sagde Fruen naar Vinden staar paa her, sidder jeg derinde. Sandheden var, at »Skammekrogen«, var hendes kæreste Plads.
Hun vilde da være en Gudinde som Hera, og hendes nære Forhold til Himmelguden Zeus som hans kæreste Datter vilde da være forstaaeligt.
Jeg tænkte paa min gamle engelske Skole og spekulerede paa, om hvis man den Gang havde fortalt mig, hvad der skulde hænde senere hen, om jeg saa vilde have troet det. Jeg tænkte paa Gladys, min søde Kæreste, og jeg spurgte mig selv, om jeg nogensinde skulde se hende igen, og jeg var lige ved at tage den Medaillon, hun havde givet mig, frem, da jeg hørte Fodtrin paa Stenene udenfor.
Moderen, der gottede sig som en Killing, der kommer til Varmen, lo og sagde: -Men, kæreste Madam Bølling, hvor véd De dog det? -Det kan man da læse i Kirkebøgerne, sagde Degnens Kone. Og hun tilføjede: -Men Dødsfaldene falder rigeligst i November. Frøken Stine sagde, at i hendes Skole havde de de fleste Fødselsdage i December.
Og næste Dag spiste de i Samdrægtighed Svanesteg til Middag. Saa lod hun Hundene skyde. En Dag, kort Tid efter, da Palle var rejst bort for en Ugestid, lod hun i sin Ensomhed alle Hundene skyde. Hun sagde, at det skulde være som en Art Pønitense. Naar man havde syndet, sagde hun, skulde man ofre det kæreste, man ejede.
-Man ser bare, du, at noget er der i Vejen, sagde Konferentsraadinden. Og Skylden er vel vor, Anna, sagde hun: vi har vel ikke forstaaet at passe rigtig paa dem. -Konferentsraadinden havde Taarer i sine store gode Øjne; hun tænkte paa Asta, som var hendes kæreste og nu »sad derovre og passede Syge«.... De to gamle Veninder sad længe tavse og triste ved Siden af hinanden.
Robert lagde sine Arme omkring mig, og hans Ansigtsudtryk forandredes til straalende Glæde. "Naa, det bryder jeg mig ikke om hvad har det at sige! Nogle faa Ejendomme og Tusinder i en dunkel Fremtid Tabet af dem er ingenting for mig, naar jeg blot har min Evangeline nu." "Men, kæreste Robert," sagde Lady Merrenden, "du kan umuligt leve uden det, han giver dig, hvad har du selv?
Dagens Ord