United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
De saa gennem Regn og Nat kun en eneste Stribe af Rodt som Randen af et Hav, mens bag det, paa Hojderne, Huse braendte i Grunden med dunkel Flamme, som vilde den rode Ild rinde ned over Bakkernes Kamme.
Himlen var dunkel og uden Stjerner. Længe talte ingen af dem. Saa sagde Moderen, der saá saa høj ud i Mørket: -Véd De, Tine, her skulde man føre de Mennesker hen, som lider. Men lidt efter sagde hun og hendes Stemme var ubeskrivelig træt : -Og alligevel, det kunde ikke nytte. Jeg tror, at Jordens Skønhed forhøjer kun Sjælens Lidelse: -Der er ingen Trøst. De gik videre over de halvmørke Marker.
Og Vinteren strængedes, det blev saa knagende koldt. Alle Vinde lagde sig, Luften døde ud. Solen stod tindrende hvid og kold ved Middagstid som en sleben Isklump langt borte, om Aftenen tidlig sank den i en dunkel Blodsø bag Skovene. De lange Nætters Stilhed brødes kun, naar en mat Fugl fløj nær nok til at støve Sne fra Træerne, eller naar vilde Dyr lod deres Sorg og Sult høre i det fjærne.
Saa gik hun tilbage til Salonen, der laa med sine Palmer og Blomstergrupper og sine tyrkiske Divaner som en dunkel og duftende Haremssal, og træt og kraftløs sank hun sammen i en Stol.
Bruce, det vil interessere mig meget at se bestemt, hvor vidt De tror, den menneskelige Intelligens kan række, det vil sige, hvor vidt De tror, at jeg kan trænge ind i en Verden, der i Almindelighed anses for dunkel." "Jeg maa bede Dem om Undskyldning, fordi jeg ikke helt forstaar Dem," svarede jeg. "Naa, lad mig saa fremstille det for Dem paa en simplere Maade.
Og idet hun saae paa mig med et spørgende Blik, der sagde: »skal jeg?« strakte hun Haanden ud og stak den ind under Klappen. Brevet faldt med en dump Klang i den tomme Kasse. Skjøndt denne Klang var hendes Ja-Ord, vakte den hos mig en dunkel Følelse af Uro, som om der var noget Ondt varslende ved den.
Robert lagde sine Arme omkring mig, og hans Ansigtsudtryk forandredes til straalende Glæde. "Naa, det bryder jeg mig ikke om hvad har det at sige! Nogle faa Ejendomme og Tusinder i en dunkel Fremtid Tabet af dem er ingenting for mig, naar jeg blot har min Evangeline nu." "Men, kæreste Robert," sagde Lady Merrenden, "du kan umuligt leve uden det, han giver dig, hvad har du selv?
Ja saaledes vil jeg fortælle, som naar man en dunkel Vinteraften sidder i en fortrolig Kreds af Venner og passiarer, i hin Stund, hvor Dagen saa smaat lister til Sengs, og Natten kommer og holder Hænderne for vore Øine og spørger: hvem er det?
Dagens Ord