United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men hvor det alligevel er dumt af hende! Hun maa ikke engang kende saa meget til Mænd som jeg naturligvis gør det ham kun saa meget ivrigere. Det er en god Lære for mig. Jeg skal selv være ganske umulig vanskelig, hvis jeg igen træffer Hr. Carruthers, da han ingen Moder har til at spille ham den Slags Puds. Lord Roberts Svar kom Lørdag Eftermiddag. Det kom gennem Lady Merrenden.
Jeg glemte at sige, at der kom et Brev fra Christopher med Morgenposten det fik mig til at le, da jeg læste det, saa glemte jeg det igen, men da Lady Merrenden kom tilbage efter mig, og vi var mere eller mindre fornuftige igen Robert og jeg tænkte jeg paa det; og det gjorde han tilsyneladende ogsaa.
Jeg siger igen, Robert har et Væsen, som kunde fortrylle en Stenstøtte. "Hvordan var Torquilstone i Aftes?" spurgte Lady Merrenden. "Og fortalte du ham noget?" "Ikke et Ord," svarede Robert. "Jeg vil vente og raadføre mig med jer begge om, hvad der vilde være det bedste.
Jeg kunde se, at Lady Ver af en eller anden Grund ikke ønskede, at jeg skulde gaa dèr, og hun fandt paa alle mulige Undskyldninger og sagde, at hun gerne selv vilde beholde mig, men Lady Merrenden havde ogsaa af en eller anden Grund bestemt, at jeg skulde komme, og hun ordnede til sidst, at det skulde være paa Lørdag, naar Lady Ver tager ned til Northumberland til sin Fader, og jeg tager hvorhen?
Lady Merrenden havde selv kørt mig dertil, og havde forladt mig med alle mulige Forsikringer om sin Kærlighed og Hengivenhed for os begge. Jeg havde sagt Farvel til Robert paa Carlton House Terrace. Ingen af dem kender mig helt eller véd, hvad jeg kan og vil gøre. Claridges . Mandag Aften.
Hun har Takt! "Er min Evangeline ikke yndig, Tante Sophia?" sagde han. "Og elsker du ikke hendes røde Haar?" "Det er meget smukt," sagde Lady Merrenden. "Naar du gaar fra os, vil jeg tage det hele ned," og han hviskede: "Min egen Skat, jeg elsker dig," saa tæt, at hans Læber rørte ved mit Øre, medens han lod, som om han ingenting gjorde!
Ak, det véd jeg ikke endnu! Da hun var gaaet, sagde Lady Ver, at gamle Damer uden farvet Haar eller Tilbøjelighed for Bridge var kedelige, og hun røg tre Cigaretter, den ene efter den anden, saa hurtigt hun kunde. Jeg sagde, at jeg syntes, Lady Merrenden var yndig.
Lady Merrenden var ovenpaa i den lille Dagligstue, og da jeg blev meldt, rejste hun sig, med en Bog i Haanden, for at tage imod mig. Hun har saadant et smukt Væsen i sit eget Hjem; elskværdigt og ikke en Smule beskyttende. "Det glæder mig saadan at se Dem," sagde hun.
"De har truffet min anden Nevø, Lord Robert, ikke sandt?" sagde Lady Merrenden. "Han fortalte mig, at han havde været paa Branches, hvor jeg tror, De boede." "Ja," sagde jeg, og aa, det er næsten for ydmygende at skrive det, jeg følte, at mine Kinder blev højrøde, da hun nævnede Lord Roberts Navn. Hvad maa hun have tænkt? Kan noget være saa ungt, kvindeligt og latterligt?
"Ja, men De kan ikke tage til London alene," sagde han. "Hør engang, jeg skal tage Dem med og bringe Dem til min Tante, Lady Merrenden. Hun er saa sød, og jeg er vis paa, at naar jeg fortæller hende Deres Historie, saa bliver hun henrykt over at kunne tage sig af Dem i nogle Dage, indtil De kan se Dem rigtig om." Han saá saa ung ud, og hans Ansigt var saa rart, jeg blev rørt.
Dagens Ord