United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tyrk, der laa paa Maatten foran Frøken Sofies Dør, bjæffede i Søvne. Han havde svagt fornemmet Lyden af knirkende Fodtrin paa Sneen udenfor i Haven. Det var Sørine Folkekokkepige, der kom fra Julebesøg hos sine Forældre. Ved hendes Side gik Elev Jakobsen. Hun havde fundet ham flakkende rundt nede i Strandskoven forfrossen og fortvivlet.
Fru Line rejste sig og gik hen til sin ældste Datter: Nu skal vi i Seng, lille Anna. Ja ... sagde Anna uden at løfte Øjnene fra Bogen. Véd Mor, om Elev Jakobsen er kommen hjem? spurgte Sofie. Nej ... men det er han vel nok ... Nu lukker jeg et Vindue op, Pigebørn, for Tobaksrøgen.
Jakobsen ...? hviskede Sørine Kokkepige, da Eleven kom op for at hente de kulørte Lamper i Badeteltet. Hun havde ikke flyttet sig af Stedet, hvor hun stod; og hendes Ansigt var blaat af Graad og Kulde: Jakobsen ...? Lille, go'e Jakobsen ...? Men Eleven hørte hende ikke. Han gik og fløjtede ...
Solen var forlængst brudt frem og havde jaget Taagen paa Flugt. Kostumefesten var i fuld Gang ... Lørdag Aften havde Elev Jakobsen og et Par af Karlene fejet og vandet en stor Skøjtebane nede paa Bugten, og den laa nu staalblank og skinnende. Der vajede Flag og Vimpler fra lange Stænger med Granguirlander imellem.
Ligefrem #bevises#, at det var ved Strandingen i Fjor, at Niels Jakobsen fik sin Skade, #det# kunde det jo ikke. Derfor var ingen Erstatning eller Ekstrahjælp at kræve.
Elev Jakobsen stod ret op og ned lige inden for Dagligstuedøren og græd, som var han pisket. Taarerne strømmede det store Mandfolk ned over Kinderne, og han vred i Vaande sine arbejdsrøde Hænder ...
Frederikke rødmede: Nej, ikke mere ... Det vil jeg ikke mere ... Charlottes Øjne lynede: Saa siger jeg til Mor, at Du løber og spiller Kæreste med Elev Jakobsen! Pyt! Hvad tror Du, jeg bryder mig om det ! Den anden slog øjeblikkelig om: Kom ...? bad hun ydmygt og strakte Armene frem. Nej , siger jeg jo! Og ud fôr Frederikke af Værelset ... Klokken var tre.
Og her med Jakobsen handlede jeg dog af den skæreste Medlidenhed, for at Drengen ikke skulde ligge der alene paa sit mørke Leje, da det Fæ til Forvalter var gaaet hen og hængt sig og faldet ned i Armene paa ham ...! Aa Gud, aa Hu u, lille, sødde, velsignede Jakobsen, hvor kan Du nænne det, hvor kan Du nænne det ...!
Hun var Ruin, #det# var ikke til at undres over i saa høj Alder, men ogsaa i #ham# begyndte det at smuldre, det fornam han godt nok. Menneskets Tid var kort, aa saa kort. Vejret var graat; lave, tunge Skyer gjorde mørkt, Havet førte stræng Tale. Niels Jakobsen mindedes mange onde Nætter, naar han havde gaaet Strandvagt paa denne Kyst for en Tokrone pr.
Naa, saadan sku' det ende ...! sagde Voldby og gav sig sindig til at skære Strikken over med sin Foldekniv Jakobsen! raabte han ned i Stalden, hvor Eleven gik og fordelte Høet rundt i Krybberne Jakobsen! ... Forvalteren har hængt sig heroppe! Hva' har han ...! sagde Jakobsen og slap den Favnfuld Hø, han havde staaet med, bardovs i Gulvet.
Dagens Ord