United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Naar de saa paa deres Vei tilfældigvis atter naaede til Indgangen af Drivhuset blev de staaende, og ubemærket gled de ind ... Med et lignende Sæt som Herrerne, naar de dukkede ind bag det tyrkiske Tæppe til Rygesalonen, hvor Ansigterne gemte sig bag blaa Skyer. Orangeriets runde Hal laa hen i Mørke. Under Platanernes Kroner dukkede de matte Lamper frem som svævende Frugter imellem de høie Grene.

Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand. Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes. Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!

Det var et meget stort Værelse, med pragtfulde, mørke, udskaarne Paneler i Louis XV. Stil, det smukkeste, jeg nogensinde har set i sin Slags, men det var saa svagt oplyst med den samme Slags Lamper med Skærme, at man neppe kunde se ind i Krogene. Hertugen sad sammenkrøben i en Stol, han saá frygtelig bleg og syg ud, og han havde et uudforskeligt Udtryk i sit Ansigt.

Men pludselig afbrød Qvam Sangen: -Skal her synges, skal her ogsaa være Mørkning. Og han gav sig til at puste Lysene ud i Armstagerne, mens Frøken Friis lo og hjalp ham. -Saa, sagde Qvam: nu ogsaa de store Lamper. Men Stjernerne skal skinne. Og Idas smaa Lamper lod han brænde. -Men saa maa vi ogsaa aabne Kakkelovnsdøren, sagde Frøken Kjær.

Der var tilfældigvis Sjælemesse, Rummet var blændet med sort Flor, det lille Alter, der var helt fuldt af Porcelænsbilleder og smaa Kors af Glasperler, var oplyst baade med Lys og Lamper. Præsten laa i en lang, hvid Kaabe paa Trinnet og bad, og de to Kordrenge ringede med Klokker. Saa rejste Præsten sig og svingede Røgelsekarret, saa det duftede i hele Rummet.

Men den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat. Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede.

-Og Lamperne? hviskede En. -Har dem, blev der hvisket tilbage. De listede alle, langs Huset, ganske stille, til de pludselig løb ned over Plænen som en Vind, for Hundene begyndte at . -Det er Hektor, hviskede Frøken Adlerberg og greb Feddersen om Armen. -Hys. De naaede Træerne. Frøken Rosenfeld gik langsomt bagved alle de andre. Nede under Bøgene brændte der fem Lamper.

Og virkelig: I Mørket hørtes med Et en underlig Lyd, noget som en uhyggelig Stønnen, der fik Angstens Sved frem paa vore Pander. Famlende os frem gennem den uhyggelige Stue, naaede vi Døren, kom ud og laasede udvendig fra. Nøglen tog vi med og for af Sted til Claras Soveværelse. Jeg skulde sove deroppe derom var vi uhyre enige. Vi fik baade Lys og Lamper tændt. Clara var hvid som et Lagen.

Stuen var meget stor, og kun Skrivebordet, hvor Chefen sad, laa i Lys af et Par Lamper. Hr. Rowan løftede Hovedet op fra sine Akter og hilste, med sit anstrengte eller bedrøvede Blik frem mod Herluf. -Jeg har maattet ulejlige Dem endnu iaften, sagde han med sin mærkelig dæmpede Stemme, som talte han bestandig i et Sygeværelse. Vi maatte strax endnu i Dag føre den anholdte sammen med Dem og Hr.

Frøken Boserup havde skænket en Hjerteblomst, der lugtede en Smule stygt og som saá ud, som var den om Morgenen kommen i Potte fra et større Bed. -Den stiller vi paa Sybordet, sagde Ida. Det bankede, men det var kun Frøken Kjær. -Nej-ej, saa her er sjov, sagde hun og blev staaende midt for Bordenden: Det var dog storartet. Alle Lys var tændte og tre Lamper skinnede over Blomsterne.