United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jakobsen ...? hviskede Sørine Kokkepige, da Eleven kom op for at hente de kulørte Lamper i Badeteltet. Hun havde ikke flyttet sig af Stedet, hvor hun stod; og hendes Ansigt var blaat af Graad og Kulde: Jakobsen ...? Lille, go'e Jakobsen ...? Men Eleven hørte hende ikke. Han gik og fløjtede ...
"Ned ad Kongens Nytorv til." "Naa, saa kan vi følges." De gik hver paa sin Flise, ved Siden af hinanden. Hoff fløjtede og stampede lidt med Hælene for Kulden. "Kender De Grevinde Hatzfeldt," spurgte han, da de havde gaaet lidt, "den høje blonde?" "Jeg har kun set hende én Gang før," William holdt inde, "i Hamborg paa en Rejse."
Og der var, som om Forventningen blev tungere i Stuen ved dette Nej. Atter Tavshed. Fluerne summede under Loftet. "Du burde ta'e Flueskærmen, Nina," sagde Stella. "Det nytter ikke," Nina rejste sig, men uden at tage Skærmen, Fluerne blev ved at summe. Man fløjtede nede paa Gaden. "Er han der?" Stella spurgte uden at se op og trævlede hurtigt. "Nej." Og igen. "Ser Du ham?"
Et Vindstød drev nu og da de viftende Flammer sammen som til sitrende Lyn fra Minareternes Spidser; og over de slanke Tinder laa Sensommerhimlens stjernestrøede Dunkelblaa. -Ja, her er smukt, sagde Berg dæmpet og langsomt. -Smukt er her, sagde Lange og fløjtede til Hornmusiken glad ud i Herligheden.
Ved Vejdrejningen sagde Fru Bai Farvel. -Aa, hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud i det store Sjal, sagde Præstefrøkenen og langede sig frem over hende igen. -Farvel.... -Fa'a'a'rvel.... -Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha' sagt, sagde Ida-Yngst. Præstefrøkenen fløjtede. -Nej dér er Kapellanen, sagde Fru Abel ... God Aften, Hr. Pastor ... God Aften.... Kapellanen tog til Hatten.
Kan I se, jeg fik Ret!« triumferede Herredsfogden, da de bragte Synderen. »Ja saa afsted i en Fart!« Og tilbage gik det mod Fængslet med det værdifulde Bytte. Herredsfogden fløjtede Dansemelodier af Selvbeundring. »Luk op! Det er Herredsfogden!« Fængselsporten aabnedes straks. »Kald paa Inspektøren!« Inspektøren kom farende i næste Øjeblik. »Værs'god, Inspektør! Der har de Forbryderen.
Frøken Koch lukkede Munden sammen, saa den ikke var mer end en Streg. Lidt efter sagde hun: -Sig mig, Doktor, hvad burde der egentlig gøres ved Verden? Qvam fløjtede: -Jeg véd s'gu ikke; medmindre man skulde behandle et vist Antal Mandfolk ligesom man behandler Hingstene og gøre dem til Arbejdsheste, der gik roligt foran den store Vogn.
Og pludselig sagde Ida: -Aa, Frøken Kjær, kan De sidde her et Minut ... jeg skulde saa gerne op.... -Ja, sagde Frøken Kjær og hun lukkede Døren: et Minut. Ida gik ud, ned ad Trappen, gennem Haven, hastig over Gaarden, til Kontoret. Karl sad alene ved Pultene under Gasflammen, med Benene trukket op paa Kontorstolen og Hagen ned mod sine Hænder, og fløjtede.
Men, da han blev ved at sidde stille, spurgte han højt: "Naa?" "Det havde jeg skam ikke troet," sagde Gerson og entrede over Bænkene hen til Prosceniet. William blev rød ved Rosen. "Jeg kunde meget bedre." sagde han. Gerson svarede ikke paa det, han stod lænet til første Bænk og fløjtede: "Er der ikke mere," spurgte han. "Nej, jeg vilde ikke sige andet."
"Det er godt," sagde Nikola, "saa kan du gaa." Da Tjeneren havde forladt Værelset, fløjtede min mærkelige Ven paa en underlig Maade. I samme Øjeblik kom den sorte Kat løbende ind, sprang op paa sin Herres Knæ og kravlede op paa hans Skulder. Nikola saá paa mig og smilede. "Den glemmer mig ikke, selv om jeg var borte i fem Aar," sagde han. "Hvilken Hustru vilde være saa stadig?" Jeg lo.
Dagens Ord