United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Udover det var det første Gang, hun tænkte paa ham, den Dag, da han pludselig sank ned for hendes Fødder og overmandet, i graadkvalte Ord sagde, han elskede hende. Hun havde egenlig aldrig set ham, før nu han laa paa Knæ. Og da hun saa dette blonde, skægdunede Ansigt forvrænget af Bevægelse og Lidenskab, havde hun givet sig til at le, uimodstaaelig let ...
Præsten havde hørt 5000 Rigsdaler. Det var en stor Velgerning mod Byen. Det var dumt at paastaa, at mørke Børn skulde være mere lidenskabelige end blonde. Rektorinden havde set mange blonde Børn, som var meget lidenskabelige ... Nej, Høg vidste det ikke ... De talte i Munden paa hverandre. "Den blaa" gik omkring og skænkede, det var en gammel Rødvin fra Excellencens Tid.
Glade Frøkner fløj forbi ham, og indenfor knaldede Propper. En Dør til en Loge blev revet op, og ud lød Stemmer, Støj og Musik som én Tummel. -Herluf Berg, Herluf Berg, raabte blonde Krause der i den sidste Tid bestandig saa' ud som et gennemforkølet Barn og Herluf maatte ind at drikke med Selskabet. Musiken begyndte paany. Det var »Kyssenes Vals«. Man kendte den og klappede i Logerne.
Saa redder de sig med et Ryk væk og gemmer sig i et Hjørne, hvor de nu staar og kigger frem, saa det ser ud, som om de stod paa Tæerne, og hvor de vilde blive staaende klemte til Væggen, som de var klistrede til Tapeterne, lige til man gaar til Bords. William stod og saá over paa Gerson, hvis blonde Hoved dukkede op og ned inde i Sirenekredsen, han stod nu tæt ved Frøken Blom.
-Tre var der. -En sort og to blonde. Og alle drejede de Øjnene ind i Øjenkrogene og keg opefter. Nu var det den Blonde. -Naa, det er ikke til mig, sagde Moderen pludselig ganske højt. Hun havde sét Arkadia, der hængte langt ud af Faderens Vindu, ikke fire Alen fra hende.
Hun havde faaet saadan en stærk længsel efter sin Moder i den sidste Tid, denne blonde, blege Moder, som hun aldrig havde kendt; og her syntes hun, hun var hende nærmere. Saa var her altid køligt, og de sene Roser duftede. Om Aftenen susede Granerne, og mellem Stammerne hørte hun Kilderne, der rislede ... Ellen havde mødt Schønaich inde i Lindegangen, og de var kommet i Samtale.
Han er ikke smuk, men har et af de aabne, blonde Ansigter, som man maa synes om, især naar det smiler. Af Skikkelse er han meget høi, men gaar lidt bøiet; undertiden ser det mig ud, som om hans Bryst ikke er rigtig stærkt, det vilde gjøre mig meget ondt. Han viser mig en saadan Opmærksomhed, at jeg ikke kan skjule for mig selv, at han sætter megen Pris paa mig.
Han vidste ikke selv, hvad det var, men han syntes, at Faderens besynderlige Blik maatte fornærme enhver Kvinde, at hans Berøringer maatte oprøre hende. Og i sit stille Sind hadede han denne blonde, rolige Dame med sin graa Rejsedragt, sine svenske Handsker og sil evige Smil. Til ham talte man slet ikke, og efterhaanden steg hans pinlige Følelse til det utaalelige.
Hvor Hjerterne dog havde haft let ved at banke i den Tid De gamle Navne dukkede op. -Husker du ham og husker du ham? -Aa jo hvad er der blevet af ham? -Han er juridisk Fuldmægtig paa Vestkysten blevet tyk og fed -Han var den kjønneste af os -Det ser man ikke længer -Og Ramsay den blonde husker du, hvor er han?
Disse Anstrengelser kronedes desværre med et frygteligt Held. Jeg havde længe haft den blonde Dame mistænkt, som du saae paa Caffèen. En Dag kort efter hin Aften greb jeg ham i at have lukket sig inde med hende paa Atelieret under Paaskud af, at han havde kvindelig Model. Jeg trængte saa haardt ind paa ham, at han tilstod.
Dagens Ord