United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den kastede sig nede mellem Birkene ved Mosen. Vi følger efter. Store Fugleflokke suser over os, og nede i Jorden roder Muldvarpen i sine Gange. Jorden hæver sig under den. Saa ! der lettede en for langt ude Satan, kan du ikke vare dig Hund! Han gaar saa forsigtigt, at Løvet knapt rasler under ham. Langt ude mellem Stammerne faar jeg den hvide Bagdel af et Raadyr at se. Det springer afsted.

Langsomt gaar jeg fremover en Lysning. Det er blevet Opholdsvejr. Der staar en Strime Stjærner over mig. Lange Skytrevler blæses ustandseligt forbi dem. Mørke Træmasser toner frem sløret i Maanegryet. Inde mellem Stammerne lyser Sneklatterne. En Ugle flakser forbi. Tyst er deres Flugt. En anden sætter ud fra et Træ.

Stammerne stod som Ildsøjler i Solfaldsskæret. Ganske alene sad du, om dig dryssede Bladene. Raadyrene kom listende ud fra Tykningerne for at æde, og nu og da raslede det i Grenene højt over dit Hoved, naar en eller anden Storfugl kom trækkende og slog sig ned for Natten. Lydløst brød Svampene af Løvdækket. Du fik saa rivende travlt med at plukke Mosset af Stammen, da du saa, hvem der kom.

Uroligt virrer den med Ørerne og kaster Hovedet frem og tilbage, mens den piber lange, kaldende, fløjtende Lyde, som bliver borte mellem Stammerne. Ud fra en Holm med Brændenælder kommer i det samme et Par løjerlige smaa Skikkelser til Syne. Spændte staar de og lytter.

Træer og Huse og de røde Tage og Røgen fra Skorstenen op gennem den blaa Luft, og de smaa Skyer paa Himlen, og Lindene og Blomsterne mellem Stammerne og Stubbene, dækket af det grønne Mos, og Fuglene, som sang i Buskettet, og Myggene, der svirrede det var altsammen bare Gloser for Mlle Leterrier. Gloser og Udgangspunkter.

Ellen løste det, slyngede det sammen under Hagen: Ja, sagde hun, hvis De griber det. Hun vendte Hesten, og mens hun jog den op med et pludselig Pidskeslag, satte hun over den snedækte Grøft. -Følg mig, raabte hun, vi vil lege Tagfat. Og begge jog ind mellem Stammerne. ... Sneen slog op under Hovene Dyrene gled over Rødderne.

-Meget høitideligt. De taug lidt. Oppe susede Granerne. Og inde mellem Stammerne laa Mørket svalt og duftsvangert. -Jeg elsker Granen, sagde hun. Det er et fornemt Træ den pludrer ikke. Denne Susen minder om gamle Kvad. -Mig minder det om hjemme -Om Bøhmen?

Han skynder sig over Gaardspladsen med Favnen fuld af kløvede Stykker, og bryder sig ikke om, at han taber det meste undervejs. Vel indenfor Køkkendøren pruster han ud og ryster sig: Satan til Vejr osse! Saa kommer han fra Skoven lige ud i Blæsten. Han maa staa stille, og Sneen hvirvles op om ham. Det ser ud, som kan han ikke komme af Stedet og vil blive blæst ind mellem Stammerne igen.

Hestene mødtes og steilede, slog deres Krop imod Stammerne reiste sig høit under Slagene. -Ellen hold inde, jeg be'er Dem Dyrene stødte med Bugene Fraaden stod dem om Bidslerne -Ellen hold inde ... Men ud og ind mellem Stammerne Ellens løftede Pidsk hvinede ned over Dyrene Nok et Pidskeslag nok et Ned over Snuderne suste det ... Saa kastede hun sin Pidsk og holdt an: Var De bange? sagde hun.

Minna kastede ikke det venligste Blik efter Ærmerne af det omtvistede Klædningsstykke, der lyste mellem Stammerne. Hvor kommer det sig, at du staar paa saa fortrolig Fod med min værdige Slægtning? spurgte hun. Jeg fortalle hende om vort Bekjendtskab, om Grunden til, at jeg havde gjort en Spadseretur sammen med ham og om mit Udbytte deraf.