United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Oehlenschlæger var i saadan højtidelige, sorte Bind, og der var saa mange Mærker paa Bladene. Moderen kunde Tragedierne næsten udenad, og dog læste hun dem altid igen. Naar hun slog Øjnene op fra Bogen, mens Børnene lyttede, var det, som var hendes Øjne blevet dobbelt saa store. -Mo'er, læs mer, sagde den ældste Dreng. -Skal Børnene aldrig i Seng, sagde Faderen, der aabnede sin Dør.

Det gjaldt om at komme først med Efterretningen, og det kunde vi Danske ikke, da der ingen Telegraf var til. Een Gang lykkedes det dog. Det var d. 7. Juni. Borring kom ind til mig om Morgenen og raabte fortvivlet: "Saa! nu have de Danske igjen lidt et Nederlag." Jeg skyndte mig hen i Læsekabinettet for at faa fat paa Bladene, og læste i Hamburger Correspondent Beretningen om Slaget d. 5.

Emmanuelo de las Foresas fra at overvære Koncerterne og han fik ikke Violinen at se. Næste Morgen lod Charlot Portieren i Hotellet sælge Violinen og sende Pengene til Paris til Moderen. Ved sin Chokolade læste Hr. de las Foresas Bladene og læste om Violinen. Han vilde se den. -Jeg har solgt den, sagde Charlot. -Hva'? Hr. de las Foresas var lige ved at tabe Koppen. -Ja. Charlot saá paa sin Fader.

Det maatte haste svært og kræve stor Erfaring, siden de sendte en Mand ud at ride i Galop, der knap kunde hænge sammen. Man maatte dog lade ham, at han kunde tie med det, der var ingen der fik ringeste Besked. Da Mikkel havde rejst et Par Dage, slog det ind med Regn og Storm, Bladene suste i de gule Skove, han kunde ikke taale Vejret og lagde sig syg ind paa en Kro.

Pludselig kunde hun stanse: -Tine, sagde hun, det er, som Jorden stønner. I Haven sprang Liljerne frem. Høje og ranke krydrede de den skumrende Nat med deres sødlige Aande. Fra Dammen steg Emmen op, mættet med Muldens Duft, som den hede Strøm af Jordens Aandedrag. Om det hvide Lysthus snoede Rosenrankerne sig glinsende, og Bladene foldede sig ud, mens de spredte deres sanse-ramme Vellugt.

Hun saa' efter Roserne; der var et Par Knopper endnu. De havde saamænd blomstret trofast iaar hele Tiden. Men nu maatte de snart dækkes til.... Hvor Bladene allerede faldt. Men der var heller ingen for nogenting.... Fru Bai gik ud af Haven igen og langs Perronen ind i den lille Gaard bag Plankeværket. Hun kaldte paa Pigen, hun vilde give Duerne Korn.

Og sagde man til dem, at det Folk, som nu vilde bemægtige sig Sønderjylland, ogsaa kunde falde paa at kræve Elsass og Lothringen, troede de, man var gal. Borring havde sat sig i Forbindelse med forskjellige Bladredaktører; han var bleven modtaget med kold Høflighed, men Ingen brød sig om ham, og ikke engang Berigtigelser af faktiske Usandheder kunde han faa indrykket i Bladene.

Lykkelige Sommernat. Bag alle Knopperne gror Bladene og i Morgen, naar Solen staar op, brister de blanke Skæl, og Bøgen staar i sin lyse Sommerdragt med Dun om de nøgne Stilke. Millioner af nye Væsener skabes i Solbranden, og før Aftenens Stilhed dæmper den larmende Dag har Tusinder og atter Tusinder af Celler lukket sig i sprængt er deres Higen.

Ved disses Hjælp kan næsten alle Arter Stauder flyttes til enhver Tid. De lave Dværgtropæolum har den Egenskab, at de i den kraftige Rabatjord bærer Blomsterne under Bladene, saa at de skjules, hvorfor disse Varieteter af Tropæolum er uanvendelige til Supplering i kraftig Jord.

Siden Konstantin havde været de to Aar i Frankrig, spiste de hos Adolfs efter en fransk Kogebog, Konstantin havde bragt med fra Paris. Fru Adolf fik det oversat af en Niece og havde snart gennemstukket alle Bladene med sine Strikkepinde for at indprænte sig Ordene.