United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun løftede Papiret igjen: hun kunde intet læse. Og med samme kolde Stemme sagde hun: Og naar skal De have Pengene? -Aa, Deres Naade forstaar sig en Dags Tid kan man altid vente. Siger vi i Morgen? Man er altid "kulant". Priorinden vidste ikke, hvad hun havde svaret, om han havde taget Papiret eller hvordan han var gaaet.
For femhundrede halvtreds Kroner forbi og i Morgen har vi Leje af Theatergarderoberne. -Tag Du Pengene et Steds, sagde Adolf. -Din Moder har Penge, sagde Spenner. Adolf svarede ikke.
Da Købmanden ikke vilde udlevere Pengene, bragte de fire Knægte Sagen for Domstolene, som gav dem Ret, og de fik den store Sum udbetalt i de samme tredive tusind prægede Guldstykker, Mendel Speyer i sin Tid havde deponeret hos Købmanden. Knægtene delte Pengene og rejste som rige Mænd mod hver sit Verdenshjørne.
Det er jo hende, Fa'er sender alle Pengene at gemme ... De sankede Sedlerne sammen, og de blev syet ind i Charlots Bluse, i Foret. -Nu skulde Du gi'e dem til din Tante, Charlot, at gemme saa ingen véd noget om det saa har Du dem, naar Du skal købe for dem ikke ... -Jo jeg gi'er dem til Tante saa kan jeg hente dem henne hos hende ja ... Charlot gik hen til Hr. Becker og stod op ad ham.
Hos den Handlende er det hende, der fører Bøgerne og forskriver Varerne; Manden staar bag Disken. I Restaurations- og Kafélokalerne sidder hun ved Buffeten, tager imod Pengene, passer paa Opvarterne, sørger for, at Alt gaar, som det skal gaa; Manden bliver sendt paa Torvet for at gjøre Indkjøb eller ud i Kjøkkenet for at passe paa Gryderne.
For nu tilsidst ... forsøgte han jo ogsaa ... at berolige mig. Vexeljageriet hørte op, Pengene var der, Udbetalingerne blev præsteret.... Jeg spurgte Kassereren, om der virkelig var Penge. Ja, der var aldrig Mangel. Og den gamle Mand bøjede sit gamle graa Ansigt over Bøgerne og saa' ikke paa mig. -Men hvordan gaar det til? Karlsen hvordan kan det gaa til? Saa pludseligt? Saa mange Penge?
Emmanuelo de las Foresas fra at overvære Koncerterne og han fik ikke Violinen at se. Næste Morgen lod Charlot Portieren i Hotellet sælge Violinen og sende Pengene til Paris til Moderen. Ved sin Chokolade læste Hr. de las Foresas Bladene og læste om Violinen. Han vilde se den. -Jeg har solgt den, sagde Charlot. -Hva'? Hr. de las Foresas var lige ved at tabe Koppen. -Ja. Charlot saá paa sin Fader.
Men pludselig gav han sig til at tælle Pengene, første Gang, anden Gang jo tusind Han gemte dem i sin Tegnebog, tog dem atter op, lagde dem paa Bordet. Han var bange for, de skulde blive borte, forsvinde lige for hans Øjne Det var fra hans Gudfader. Han havde aldeles glemt, at han havde skrevet til sin Gudfader, det var fjorten Dage siden, og han havde skrevet til saa mange i den Tid.
Jeg er i det mindste glad over, at jeg ikke fortalte Lady Katherine det; jeg vilde have følt mig saa flov. Aa! Gud véd, hvad jeg nu skal gøre. Jeg véd slet ikke, hvad nogenting koster maaske er man meget fattig med tre Hundrede Pund om Aaret. Jeg er vis paa, at mine bedste Kjoler har kostet fem eller seks Hundrede Francs Stykket, og Hotellerne, de kan nok faa Pengene til at gaa.
Den Ruslæders Portemonnæ var allerede kommen hen ved Foden af hans Glas. Han tog den tankeløs op og aabnede den. I det forreste Rum laa der et Brev. Ida greb ham i Armen: Det maa Du ikke se. Men Karl havde foldet Brevet ud: Det er jo fra Franck?... Og i en Tone, som var det et Rykkerbrev til ham, sagde han: -Det er naturligvis om Pengene.