Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Men Mo'er skal ogsaa leve, der gaar meget med. Der var Dage, hvor Pengene spøgede uafbrudt hos Charlot. Saa glemte han dem igen lang Tid. Det tredje Aar gik. Hr. Theodor Franz havde ladet Charlot indstudere et fjerde Nummer. Det var "Radetzky-March". Charlot udførte den paa Barneviolin. Første Gang han spillede den, var i Pest. Charlot var i Magyaruniform, og Studenterne trak ham hjem. Hr.
-Hva' ... Karlsen saa paa mig og trak mig ind paa Kontoret. -Karlsen, sagde jeg, hvor er Fa'er? Karlsen svarede ikke. Han vred de foldede Hænder og svarede ikke. -Karlsen hvor er han? Er Fader død? Jeg sagde det sagte, uden Lyd. Naar? Og i samme Nu greb jeg Karlsen i Skulderen: Karlsen, Pengene er der noget falsk.... Og Karlsen kastede sig ned foran Fa'ers Pult og hulkede fortvivlet.
Og bortvendt hviskede hun ganske sagte; "Og Saa med Pengene ..." Hun holdt paa Sløret med Haanden, saa det skyggede for hendes Ansigt, men Hoff saa, hun skælvede. "Han bruger saa mange Penge ... og vi ... og han er ikke rig." "Ja han ... bruger jo noget ..." "Men hvor faar han det?" "Ja," Hoff stammede, "han ... tjener jo noget ved Bladet."
Den fremmede stirrede paa Stanton: »Men kæreste Broder! Hvordan kunde Du ogsaa ? Ja ja?« Han vendte sig smilende til Detektiverne. »Vi maa afgøre Sagen i Mindelighed. Hvor meget vil I have?« De svarede naturligvis ikke, men Fyren lod sig ikke dupere. »Skal vi sige 500 Kr. til hver? Saa, slip ham nu! Herregud, er det noget at gøre saa meget Væsen af.« Han greb til sin Lomme. »Kom! Her er Pengene!«
Det var egentlig hendes bedste Tid, saadan om Morgenen, medens Moderen sov og hun kunde sysle om, ganske stille, i sine egne Tanker: -Aa, der var nok at tænke paa ... der var jo altid det med Pengene og altid maatte det skjules ... Nu var Hans Oles Enke ogsaa død.
Hendes Tanker kom ikke længer: hun havde været med til at bruge hans Penge. Hun hørte alle Josefines Ord i sine Øren igen og igen og pludselig blev hun rød som et Blod. Der var noget, som hun først nu havde forstaaet. Hun vidste ikke selv, at hun ikke tænkte paa Pengene mere, men kun paa det, blot paa det ... mens hun alligevel hver Gang løb det forbi: -Hvem der havde brugt hans Penge.
De tav igen, fortsættende hver sine Betragtninger til Fru Adolf sagde sagtere: -Men Frøken, sagde hun hvor blev Pengene af? Frøken Hansen fo'r sig med Haanden over Øjnene i Mørket: Aa der skal jo meget til, sagde hun beroligende. -Ja ja, der skal meget til, svarede den gamle. Og paa Konstantin hviler det paa ham hviler det. -Ja, naar blot Kapitalen maa slaa til, sagde hun og rejste sig.
Saa sagde han: Du skulde lade Onkel Nils erklære umyndig, Tante; der er Grunde nok til det. Men uden saa meget som et Sekunds Betænkning svarede Fru Uldahl et afgjort: Nej! ... Pengene er Uldahls, sagde hun og Gaarden er Uldahls. Og han har Lov til at handle med sine Sager, som han vil.
Men han lo hende ud. Og som for at drille hende tømte han nu ogsaa stadig sine Lommer og anbragte Pengene paa Bordet ved Siden af sig, naar han satte sig til at læse eller skrive, eller lagde sig til at sove til Middag ... og glemte dem saa efter sig, naar han forlod Værelset ...
-Saa-aa, lo Karl og slap hende. -Jo, sagde Ida, og hun blev staaende tæt ved hans Skulder: for saa véd jeg igen alting. -Farvel. Gangdøren slog i. Ida gik altid først, og Karl ventede, til hun var kommen et Stykke. Hr. Ellingsen gav Karl Pengene tilbage, som Eichbaum stak i sin Lomme, og den Tandløse begyndte at servere af, med Hovedet bøjet paa Skraa: der var bestilt to Kuverter til ti tre Kvart.
Dagens Ord
Andre Ser